Cerebrospinalvæsken (CSV) er den væske der findes i hjernens ventrikler, omkring rygmarven og hjernen.

Cerebrospinalvæsken (CSF) dannes ved aktiv proces som ultrafiltrat af blod i plexus choroideusved en Na-pumpe. Der findes en volumen på 200 ml og dannes dagligt 500 ml. Det findes i ventriklerne i hjernen (10-20 ml) og subarachnoidalrummet omkring hjernen (110-120 ml) og rygmarven (75 ml).

Koncentrationen af Natrium og Kalium svarer til koncentrationerne i blod. Koncentrationen af glukose er ca. 2/3. Der findes meget få proteiner i cerebrospinalvæsken – ca. 0,5%. Herudover findes der vand og andre opløselige substancer fra nervevævets interstitialvæske.

Er normalt en klar væske, men kan blive uklar ved en infektion.

Funktionen af cerebrospinalvæsken er at udgøre en beskyttende vandkappe, at bortskaffe affaldsstoffer og udgøre en signaleringsvej.

Der findes også en barriere mellem blodet og cerebrospinalvæsken kaldet blod-CSF-barrieren.

Klinik

Hvis man får en fraktur af basis cranii kan man se gennemsivning af cerebrospinalvæske gennem lamina cribrosa ned gennem næsehulen.

Stoffer i cerebrospinalvæsken, som f.eks. Interleukin-1-beta, er af stor betydning for søvn. Dette ved man, fordi undersøgelser viser at hvis man overfører cerebrospinalvæske fra et søvnigt dyr til et andet dyr, bliver dette dyr søvnigt. Cerebrospinalvæsken fungerer her som transportmedium, hvor stofferne påvirker retikulærsubstansen som kontrollerer vågenhed og søvn.

Når man hoster stiger trykket i cerebrospinalvæsken, hvilket kan påvirke hjernehinderne og føre til hovedpine.

Hydrocephalus er en tilstand hvor der er øget mængde cerebrospinalvæske og udvidede ventrikler, der skyldes en ubalance mellem dannelsen og absorptionen af cerebrospinalvæske.

Sidst opdateret 19. maj 2023