Der fastlægges ved langtidsdyrestudier et eksponeringsniveau som dyrene kan tåle som livslang belastning uden at udvikle påviselige skader. Tidligere kaldte man dette niveau for et O-effekt niveau (NEL, No Effect Level), mens man i dag er mere tilbøjelig til at kalde det NOAEL (No Observed Adverse Effect Level), ud fra den betragtning, at identifikation af et egentlig O-effekt niveau er afhængig af metoderne, og niveauet kan dermed ændres i nedadgående retning med udvikling af mere fintfølende måleudstyr. NOAEL er af særlig betydning, fordi dette tal benyttes til at beregne et acceptabelt belastningsniveau for mennesker ved anvendelse af en sikkerhedsfaktor.
Sidst opdateret 19. maj 2023