Magnettomografi (MT) kaldes også for Magnetic Resonance Imaging (MRI, MR) og er en billeddiagnostik baseret på et magnetfelt, dvs. ikke stråling. Ved MR skelner man mellem forskellige sekvenser, som f.eks. T1 og T2:

MR er især god til scanning af neuroakse og store led.Det er også nemt at se infektioner omkring knogler, hvilket er svært på røntgen.

Magnetfelt

Ved MR danner man altså et magnetfelt der har en bestemt feltstyrke. Feltstyrke kan måles i Gauss eller Tesla, idet 1 Gauss = 0,1 Tesla. Jordens magnetfelt er 0,03-0,06 mTesla mens MR anvender 0,2-3,0 Tesla. Med andre ord anvender MR med 1,5 Tesla altså et magnetfelt der er 30.000 gange stærkere end jordens magnetfelt.

Når man har påført magnetfeltet, køler man ned til lige over det absolutte nulpunkt ved hjælp af flydende Helium.

Mekanisme

Ved hjælp af MR/MT kan man se kroppens forskellige dele uden røntgenstråling. Man sender et magnetfelt ud, som får protoner til at sende magnetiske stråler tilbage igen. Da mængden af protoner i væv varierer kan man således få et billede med kontraster f.eks. mellem hvid og grå substans.

Det er specielt vand der er skyld i at man kan danne billeder ved hjælp af MR. Dette skyldes at ca. 70% af kroppen består af vand. 1 ml vand indeholder 3*1023 protoner, som man så kan måle med MR.

Sidst opdateret 19. maj 2023