Aldosteronreceptorantagonister er antagonister der blokerer aldosteron receptoren. Det er lægemidler der ofte anvendes til behandling af hjerteinsufficiens.

Virkningsmetode

Virker ved at reducere systemblodtrykket og giver et fald i den perifære modstand.

Selektivitet

Der er formentlig tale om en klasseeffekt mht. virkningen, men dog ikke mht. bivirkninger.

Indikation

Ved langtidsbehandling med ACE-hæmmere supprimeres aldosteron koncentrationen ikke tilstrækkeligt eller stiger ligefrem. Øget aldosteron effekt kan medføre en forværring af hjerteinsufficiens, da det bidrager til salt-vand-retention i nyrerne og dermed til ødemdannelse. Herudover kan en øget udskillelse af kalium og magnesium, føre til elektrolytforstyrrelser og arytmier.

Aldesteronreceptorantagonister gives til patienter med symptomatisk systolisk hjerteinsufficiens i gruppen NYHA II-IV (dvs. ikke NYHA I), der har EF på 35-40% og er velkompenserede på en behandling med ACE-hæmmere, diuretika og evt. betablokkere.

Kontraindikation

Man bør ikke behandle patienter med nedsat nyrefunktion.

Bivirkninger

Behandling med spironolakton kan give gynækomasti, hvilket især kan være et problem hos mænd. Dette skyldes at spironolakton også kan påvirke androgen og progesteron receptorer. For kvinder kan dette give forstyrrelser i menstruation.

Et alternativt er det nyere produkt eplerenon der er mere selektiv og ikke binder til androgen og progesteron receptorer.

Præparatvalg

Første valg af produkt er spironolakton, da det er billigere, lidt mere effektivt og vi har mere erfaringer med behandlingen af det. Andet valg, især pga. evt. bivirkninger, er eplerenon, der dog er dyrere, knap så effektivt og nyere.

Sidst opdateret 19. maj 2023