Ligger i gyrus angularis og gyrus supramarginalis svarende til BA 39 og 40 og evt. den posteriore del af BA 22 i lobus parietalis og lobus temporalis.

Ved denne afasiform er spontantalen flydende og velartikuleret, sætningerne har normal længde, og talehastigheden kan være forceret. Sprogproduktionen præges imidlertid af ordparafasier, oftest ukorrigerede, og der er en påfaldende mangel på substantiver og dermed konkret informationsindhold på trods af en til tider rivende ordflom. Forstyrrelserne i sprogproduktionen kan strække sig fra det diskret parafatiske til en helt uforståelig sort tale, hvor nye “ord” dannes ved en kombination af ord- og bogstavparafasier (neologismer). Den primære defekt er imidlertid den kompromitterede auditive og visuelle sprogforståelse. Ved benævnelse er der ordmobiliseringsbesvær, omskrivninger og ordparafasier. Der er vanskeligheder ved at gentage sætninger og ved stavning. Svigtende sygdomsindsigt eller bagatellisering af de sproglige vanskeligheder er almindelig, og stemningslejet kan være euforisk eller have et paranoidt anstrøg.

Wernicke afasi skyldes en læsion i det posteriore sprogområde svarende til den posteriore del af gyrus temporalis superior. Såfremt læsionen er begrænset hertil, er prognosen relativt god. Vedvarende Wernicke afasi skyldes som regel en mere omfattende læsion, som også inkluderer områder i parietallappen (gyrus angularis og gyrus supramarginalis) og/eller underliggende hvid substans. I disse tilfælde kan der også være en relativt sværere affektion af skriftsproget, og andre parietallapssymptomer optræder samtidigt. Læsion af den underliggende hvide substans kan give hemianopsi. Ved omfattende læsioner kan der også optræde mere grundlæggende forstyrrelser i tænkningen.

Sidst opdateret 19. maj 2023