En lus (phthiraptera) er et insekt som fungerer som parasit for at bo på mennesker. De er vingeløse og er obligate ektoparasitter. Man skelner mellem den bidende pelslus (mallophaga) og de sugende ægte lus (anoplura). De bidende pelslus lever ikke på mennesker, da de lever af hår, fjer og hudskæl.

Arter

Man skelner også mellem forskellige arter af ægte lus:

• Hovedlus der lever mellem hovedhårene.
• Kropslus der lever i undertøjet.
• Fladlus der lever i hårene omkring kønsorganer og anus og i nogle tilfælde i skæg, armhuler, øjenbryn og øjenvipper.

Befrugtning

Lusene lægger æg enkeltvis nær hårets basis. Kropslusen hæfter dem fast i tøjets fibre. De klækker i løbet af 4-14 dage hvorved de kaldes nymfer. Herefter vokser de til voksne lus i løbet af 2-3 uger og kan så selv lægge æg. De lever så i ca. 30 dage hvor en hunlus kan nå at lægge mellem 50 og 300 æg.

Udseende

Lusene har 6 ben der hver har en klo på. Hovedlus er omkring 3 mm lange, kropslus 2 mm og fladlus 1 mm.

Infestation

Både nymfer og lus suger blod. Bid fra lus efterlader et lille, rødt stærkkløende papel. Denne opstår når lusen afgiver spyt og evt. fæces i såret i forbindelse med blodsugningen.

Smitte sker både ved nær kontakt, men også ved deling af samme beklædningsgenstande, børster og lign. Der er ikke nogen sammenhæng mellem dårlig hygiejne og hovedlus. Fladlus smitter primært ved samleje.

Kun kropslusen er vektor for sygdomme.

Behandling

Mod hovedlus og kropslus anvendes shampoo med malathion og permethrin.

Sidst opdateret 19. maj 2023