Åndenød (dyspnø) er følelsen af at være kortåndet (stakåndet), det vil sige en ubehagelig oplevelse af at få for lidt luft. Det er en unormal og ubehagelig erkendelse af åndedrættet.
Dyspnø forekommer hos alle ved tilstrækkelig fysisk anstrengelse, og graden af anstrengelse, der kræves for at fremkalde dyspnø, anvendes som mål for tilstandens sværhedsgrad.
Dyspnø er et af kardinalsymptomerne for hjerte- og lungesygdomme. Ved hjertesygdom opstår dyspnøen på grund af lungestase, hvor lungevævet bliver mere stift som følge af det interstitielle og alveolære ødem. Ved lungesygdom fremkaldes dyspnø oftest af luftvejsobstruktion, mens svaghed i respirationsmuskulaturen er en mere sjælden årsag. Endelig kan dyspnø være betinget af koronarsygom – en såkaldt angina-ækvivalent.
Diagnostik
- Anamnese
- Objektiv undersøgelse
- BT, puls, EKG
- A-gas, blodprøver (myokardieenzymer, D-dimer samt standard)
- Rtg. thorax
- Ekkokardiografi
- Ventilationsperfusionsscintigrafi
- CT-scanning
Tentative diagnoser
- Akut hjertesvigt – lungeødem (kogende respiration)
- Akut koronart syndrom (brystsmerter, ekg)
- Arytmi (atrieflimren, ventrikulær arytmi)
- Lungeemboli
- Pneumoni (hoste, purulent ekspektorat, febrilia)
- Klapsygdom (mislyd)
- Pneumothorax (nedsatte resp. lyde)
- Blødning (bleghed, hæmatemese, melæna m.m.)
Sidst opdateret 19. maj 2023