Navelbine er et cytostatikum der indeholder det aktive stof Vinorelbin.
Virkningsmekanisme
Antimitotikum Vincaalkaloiderne forhindrer polymeriseringen af tubulin til mikrotubuli, herved forhindres dannelsen af mitosetenen.
Bivirkninger
Obstipation. Knoglemarvsdepression. Neurologiske bivirkninger med risiko for paralytisk ileus og i sjældne tilfælde perifer neuropati. Flebitis ses relativt hyppigt med smerter ved indstiksstedet. Infusionssmerter, enkelte patienter kan få svære tumorsmerter efter behandling. Kun sjældent ses alopeci, kvalme og opkastning.
Farmakokinetik
Plasmakoncentrationen efter i.v.-indgift aftager trifasisk med en terminal halveringstid på 40 timer. Metaboliseres i leveren til inaktive metabolitter. Konsekvensen for vinorelbinefordelingen i kroppen i forbindelse med lever- eller nyrefunktionspåvirkning er ikke oplyst, men baseret på erfaring med andre vinca-alkaloider, bør der her udvises forsigtighed.
Sidst opdateret 19. maj 2023