Periartrosis humeroscapularis kaldes også for frossen skulder og er en almindelig skulderlidelse. Det er en tilstand med uprovokeret nyopstået smerte og bevægelsesindskrænkning i skulderen. Der ses ofte gradvist indsættende ensidige skuldersmerter. Smerterne er intense, søvnforstyrrende og ledsagede af stivhed.
Forløbet ses ofte som:
- Smertefuld periode (2-6 mdr.)
- Bevægelsesindskrænkning (6-12 mdr.)
- Restitution (2-3 år)
Ætiologi
- idiopatisk
- relation til diabetes mellitus
- alder over 40 år
Diagnose
Tilstanden kan diagnostiseres udfra anamnese og kliniske fund, hvor der ses indskrænket passiv rotation og elevation. Den kan bekræftes med MR.
Behandling
- NSAID
- Glukokortikoid injektion(er)
- Distension
- Lempelige øvelser
Prognose
Prognosen er som regel god, idet kun 10% har gener efter 4 år. I gennemsnit har patienten gener i 3 måneder.
Sidst opdateret 19. maj 2023