Makrolider

Antibiotikagruppe der består af erythromycin, clarithromycin, azithromycin og roxithromycin. Virker ved at binde sig til ribosomerne og hæmme proteinsyntesen. Virker overvejende bakteriestatisk (hæmmer bakterievækst) i klinisk opnåelige koncentrationer.

Indikationen er infektioner med Legionella, Chlamydia og Mycoplasma. Desuden bruges det til penicillinallergikere ved luftvejsinfektioner, herunder pneumoni med Streptococcus pneumoniae og halsbetændelse med beta-hæmolytiske streptokokker. Clarithromycin anvendes desuden ved Helicobacter pylori-eradikationsbehandling. Makrolider kan også anvendes til behandling af svære Campylobacter-infektioner.

Udskilles overvejende ved hepatisk oxidation.

Bivirkninger

Bivirkninger er mavesmerter (især erythromycin) og diarre.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *