Behandling af patientens psykiske lidelse mod dennes vilje kan ske, hvis de samme betingelser, som gælder for tvangsindlæggelse, er opfyldt. Patienten skal forsøges motiveret til frivilligt at acceptere behandling. Først når dette har vist sig umuligt, kan tvangsbehandling iværksættes.

En klage over beslutning om iværksættelse af tvangsmedicinering har som udgangspunkt opsættende virkning, dvs. at iværksættelsen udskydes, indtil det psykiatriske patientklagenævn har behandlet klagen. Dette gælder dog ikke, hvis omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlige fare eller for at afværge, at patienten udsætter andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.

Sidst opdateret 19. maj 2023