Alzheimers sygdom (AD) er den mest udbredte demenssygdom der rammer ældre og giver anledning til hukommelsesproblemer, generel kognitiv svækkelse og funktionstab.

Se også Demens og Demensmidler.

Ætiologi

• Alzheimers sygdom ses stort set altid ved ældre over 60 år. Både prævalens og incidens er stigende med alderen, og efter 65 års alderen fordobles prævalensen hvert 5. år [1]. Prævalensen i Danmark er ca. 50-70.000. Hvert år konstateres 8.000 nye tilfælde [7].
• Årsagen til Alzheimers demens kendes ikke, men der er fundet flere faktorer der har betydning for udviklingen af sygdommen.
• Patogenese: Der findes i hvert fald tre hypoteser ift. Alzheimers sygdom:
  • Kolinerg hypotesen der var den første hypotese beskrevet for Alzheimers sygdom, som beskriver dysfunktion af kolinerge nerver i hjernen og mindre Acetylkolin. Kolinesterasehæmmere er rettet mod denne hypotese, hvor man forsøger at øge mængden af Acetylkolin i hjernen.
  • Amyloid-kaskade hypotesen der beskriver aflejringen af amyloid-beta i hjernen, som kommer fra nedbrydningen af amyloid precursor protein (APP). Der findes to pathways til nedbrydningen af APP – en amyloid pathway og en non-amyloid pathway. Hvis den amyloide pathway anvendes dannes amyloid-beta polypeptider, der aggregerer til større aflejringer lige fra mindre oligomerer, protofibriller og fibriller til de større plaques. Disse amyloid-beta aflejringer menes at være neurotoksiske og medvirkende til den neurodegenerative proces i Alzheimers demens.
  • Tau-fosforyleringshypotesen der beskriver en abnorm fosforylering af Tau proteiner i hjernen, hvilket gør det inaktivt ift. at beskytte mod nedbrydning af neuroner, hvilket fører til Alzheimers demens.

Diagnose & udredning

• Symptomer: Manifesterer hyppigst med hukommelsesproblemer. Herefter ses svækkelse i andre kognitive domæner, såsom svært ved at løse daglige opgaver, visiospatiale funktioner, adfærdsforstyrrelser, psykotiske symptomer. Andre symptomer kan være apraksi, påvirkning af lugtesansen og søvnforstyrrelser. I det senere stadie kan der også ses motoriske symptomer og kramper [1]. I det seneste stadie der kaldes for meget svær alzheimers demens er pt. sengeliggende og uden sprog [6]. Typisk ses også head-turning sign, hvor pt. kigger på pårørende når der skal svares på spørgsmål.
• Udredning: Hvis ældre præsenterer sig med hukommelsesproblemer og kognitiv svækkelse i mindst et andet kognitivt domæne, bør Alzheimers demens mistænkes [1]. Primær demensudredning starter i almen praksis. Ved mistanke udføres en kognitiv test og er denne patologisk, kan der henvises til demensudredning op sygehuset. Der skal foreligge CTC og blodprøver ved henvisningen. Basal udredning omfatter bl.a. anamnese, objektiv undersøgelse, blodprøver, EKG, kognitive tests, scanning af hjernen og ADL-vurdering. Udredning kan suppleres med lumbalpunktur, neuropsykologisk undersøgelse, PET/CT, Amyloidscanning og DAT-SPECT [9].
• Diagnose: Der er tale om en klinisk diagnose [10]. Omfatter anamnese med langsom progression i symptomer med kognitiv svækkelse, udelukkelse af anden årsag og dokumentation for kognitiv svækkelse i flere kognitive domæner [1]. Diagnosen kan stilles udfra NIA-AA-kriterierne [2,3].
• Sværhedsgrad: Man skelner mellem tre sværhedsgrader, der kaldes for let, moderat og svær Alzheimers demens. En let demens interfererer med normale dagliglivsaktiviteter, en moderat demens gør at pt. ikke kan klare sig uden hjælp fra andre og svær demens gør kontinuerlig pleje og overvågning nødvendig [7].
• Kognitive tests: Der findes forskellige kognitive tests der kan anvendes til at bestyrke mistanken til Alzheimers demens, og beslutningen om videre udredning. Disse kan også anvendes til at monitorere sygdommens progression. Nogle af disse er Mini-coq, MMSE, MoCA, BASIC og CDR [1].
• Paraklinik: Anvendes differentialdiagnostisk. Skal omfatte Ca, Vitamin B12, folat og TSH.
• Objektiv undersøgelse: Almindelig objektiv undersøgelse, herunder neurologisk undersøgelse.
• Medicin: Medicinliste gennemgås for bivirkninger der kan give kognitiv svækkelse. Dette omfatter bl.a. Antikolinergika, Benzodiazepiner, Opioider, Betablokkere, Antiepileptika, Antihistaminer, Kortikosteroider, NSAID og Antiparkinsonmidler [7].
• Neuropsykologisk undersøgelse: Gennemføres ved tvivl om diagnosen ved neuropsykologer [9].
• CTC: Viser typisk atrofi, men dette fund er ikke specifikt for Alzheimers sygdom. Især atrofi ved hippocampus og den mediale temporallap er fremskreden. Anvendes også til differentialdiagnostik [1].
• MRC: Kan anvendes som alternativ til CTC.
• PET/CT: Kan vise forekomst af amyloid eller tau protein, hvilket bestyrker mistanken til Alzheimers demens. Kan både være en klassisk 18F-FDG-PET og Amyloid-scanning 11C-PiB-PET. Anvendes typisk kun for at skelne mellem Alzheimers demens og andre demenssygdomme [9].
• DAT-SPECT: Anvendes ved tvivl om hvorvidt der er tale om Alzheimers demens eller Parkinsons demens [9].
• Lumbalpunktur: I visse tilfælde gennemfører man en lumbalpunktur ved udredningen af Alzheimers demens. Her tages beta-amyloid, total-tau og fosforyleret-tau. Der ses ofte lav beta-amyloid og ofte høj total-tau og fosforyleret-tau. Lavt beta-amyloid kan også være alderssvarende forandringer [7]. Der tages dog kun lumbalpunktur hvis man er i tvivl om hvilken type demens der er tale om, idet undersøgelsen har en lav specificitet [9].
• EEG: Kan anvendes differentialdiagnostisk.

Behandling

• Der findes ingen kurativ behandling, men medicin der kan dæmpe nogle af symptomerne ved Alzheimers sygdom. Med tiden vil alle med Alzheimers sygdom få progression [1].
• Kolinesterasehæmmere: Virker ved at hæmme nedbrydningen af Acetylkolin i hjernen, hvilket anvender den kolinerge hypotese som target. I Danmark markedsføres tre Kolinesterasehæmmere der hedder Donepezil, Galantamin og Rivastigmin. Kolinesterasehæmmere bruges til behandling af demens i alle grader. De har udelukkende symptomatisk virkning [6].
• NMDA-antagonister: Virker ved at hæmme Glutamat NMDA receptor. I Danmark markedsføres en NMDA-antagonist der hedder Memantin. Memantin bruges typisk ved moderat-svær demens. Det har udelukkende symptomatisk virkning [6].
• Monoklonale antistoffer: Forskellige monoklonale antistoffer rettet mod Amyloid-beta er under udvikling. I USA er der godkendt to der hedder Aducanumab og Lecanemab. Aducanumab trak i april 2022 deres ansøgning om MT ved EMA tilbage, fordi der ikke var nok dokumentation til det kunne blive godkendt. Lecanemab har aktuelt en ansøgning om MT ved EMA. Der er også andre monoklonale antistoffer under udvikling, herunder Donanemab og Gantenerumab.
• Antipsykotika: Langvarig behandling med antipsykotika hos demente frarådes [6].
• Søvnbesvær: Ved søvnbesvær kan man overveje at behandle med Melatonin, Mirtazapin eller Mianserin [6].
• Kørekort: Ved kognitiv svækkelse anbefales det at der oprettes en kørekortsag, hvilket kræver pt. samtykke. Ved moderat-svær kognitiv svækkelse anbefales det at der nedlægges kørselsforbud [8].

Prognose & komplikationer

• Når diagnosen Alzheimers demens er stillet, er den gennemsnitlige forventede restlevetid 8-10 år [1]. Demens er forbundet med en betydelig overdødelighed [7].
• Sen debut af Alzheimers demens er associeret med langsommere progression. Neuropsykiatriske symptomer er associeret med hurtigere progression af sygdommen [1].
• I det sene stadie kan udvikle BPSD, som er adfærds- og psykologiske symptomer relateret til svær demens.
• Demens disponerer til øget risiko for infektioner, aspiration, underernæring, fald, hoftebrud, delir og bivirkninger ved medicin [7].

Differentialdiagnoser

• Mild kognitiv svækkelse (MCI)
• Vaskulær demens
• Lewy-Body demens (DLB)
• Frontotemporal demens (FTD)
• Parkinsons demens
• Delir
• Depression
• Normaltrykshydrocephalus
• Subduralt hæmatom
• Tumor
• Neuroborreliose
• Syfilis
• Encephalit

Referencer & henvisninger

1. Clinical features and diagnosis of Alzheimer disease (UpToDate 8/10-2021)
2. NIA-AA diagnosekriterier for demens (National videncenter for demens 12/10-2022)
3. NIA-AA diagnosekriterier for Alzheimers sygdom (National videncenter for demens 26/7-2022)
4. Treatment of Alzheimer disease (UpToDate 30/9-2021)
5. Midler mod demens (Promedicin 22/2-2023)
6. National Klinisk Retningslinje for Demens og Medicin (Sundhedsstyrelsen 2018)
7. Alzheimers demens (Lægehåndbogen 10/11-2022)
8. Helbredskrav til kørekort (STPS 2022)
9. National Klinisk Retningslinje for Diagnostik af mild cognitive impairment og demens (Sundhedsstyrelsen 2018)
10. Alzheimers sygdom (DNS 20/2-2023)
11. Demensmedicin (DNS 20/2-2023)
12. Demens i almen praksis (DSAM 2006)
13. Frederiksen KS, Hasselbalch S, Law I, Højgaard L, Waldemar G. Biomarkører ved diagnostik af Alzheimers sygdom i tidlig fase [Biomarkers for early diagnosis of Alzheimer’s disease]. Ugeskr Laeger. 2015 Jun 8;177(24):V12140684. Danish. PMID: 26058526.
14. Alzheimers sygdom (Ugeskrift for læger)

Sidst opdateret 4. juni 2023