Iskæmisk hjertesygdom er tilstande hvor der er kompromiteret iltforsyning til hjertet. Der skelnes mellem stabil og ustabil iskæmisk hjertesygdom.
Ætiologi
- Iskæmisk hjertesygdom er meget udbredt.
- Mange faktorer spiller ind, herunder KRAM faktorer.
- Rygning disponerer voldsomt til iskæmisk hjertesygdom.
- Iskæmisk hjertesygdom bliver hyppigere med alderen.
Diagnoser & udredning
- Iskæmisk hjertesygdom er betegnelsen for angina og AKS.
- Risikoen for hjertekarsygdom kan findes ved SCORE.
- KAG: Anvendes til at vurdere stenoser på koronarkar. Kan ikke se selve den aterosklerotiske proces i karvæggen. Suppleres med FFR for at vurdere om stenosen er signifikant, og et trykfald på 20% betyder stenosen er signifikant (dvs. resultat på 0,80 og herunder).
- Hjerte-CT: Anvendes til at visualisere koronarkar. Kan ikke se om stenose er signifikant, selvom nyere teknologi FFR-CT er udviklet (sendes over til USA til vurdering). Anvendes til dem hvor man er i tvivl om de har noget – god til at udelukke dette, men et resultat skal ofte alligevel bekræftes med KAG. Har en høj negativ prædiktiv værdi – den er god til at udelukke iskæmi, men ikke til at bekræfte (ligesom d-dimer ved lungeemboli)
- Myokardieskintigrafi: En undersøgelse af selve myokardiet. Giver information om pumpefunktion, samt om der er tegn til iskæmi. Hvis der er tegn til iskæmi, da om dette er reversibelt. Normal myokardieskintigrafi udelukker ikke angina pectoris, men hvis normal kan man ikke behandle invasivt, fx. med PCI.
- Hjerte-MR: En undersøgelse af myokardiet, hjerteklapper og hjertets pumpefunktion. Ikke god til at vurdere koronarkar.
- Arbejds-EKG: EKG under fysisk belastning, fx. cykling på ergometercykel. Undersøgelsen har lav sensitivitet og specificitet, hvorfor undersøgelsen i dag især er erstattet af hjerte-CT og myokardieskintigrafi. Der tages et hvile-EKG, udføres st.c., måles BT og puls og herefter EKG under belastning.
Behandling
- Påvirke risikofaktorer (KRAM faktorer).
- Medicinsk behandling.
- Pt. med kendt iskæmisk hjertesygdom skal have antikolesterolbehandling, indtil LDL-cholesterol er < 1,4 (tidligere 1,8).
Referencer
A. Generelle referencer
- Iskæmisk hjerte-kar sygdom (DSAM)
- Kronisk iskæmisk hjertesygdom (Cardio.dk)
- Myokardieskintigrafi (Region H)
B. Studier
Sidst opdateret 22. december 2024