Gentamicin

Gentamicin er antibiotika. Første dosis kan gives afhængig af vægt, men uafhængig af nyrefunktion

  • Aktivt stof: Gentamicin
  • Produktnavne: Gentacoll, Hexamycin, Gentamicin
  • ATC-kode: J01GB03
  • Lægemiddelgrupper: Antibiotika

Dosering

Der findes flere måder at dosere Gentamicin på. Grundlæggende kan man enten justere dosis hver 24. time eller justere dosisintervallet.

Der gives dosis efter eGFR og vægt. Ved eGFR>15 gives 5 mg/kg for første dosis og ved eGFR<15 gives 2 mg/kg. Ved eGFR 15-60 gives 2 mg/kg for anden dosis og ved eGFR>60 gives 5 mg/kg for anden dosis. Disse doser gives med dosisinterval på 24 timer. 

Nedenunder ses en tabel med eksempler på dosering:

NyrefunktionVægt1. dosis2. dosis
eGFR>6050240 mg240 mg 24 timer efter
60300 mg300 mg 24 timer efter
70350 mg350 mg 24 timer efter
80400 mg400 mg 24 timer efter
90450 mg450 mg 24 timer efter
100480 mg480 mg 24 timer efter
eGFR 15-6050240 mg90 mg 24 timer efter
60300 mg120 mg 24 timer efter
70360 mg135 mg 24 timer efter
80390 mg150 mg 24 timer efter
90450 mg180 mg 24 timer efter
100480 mg195 mg 24 timer efter
eGFR<155090 mg
60120 mg
70135 mg
80150 mg
90180 mg
100201 mg

Hvis man vil give yderligere doser af Gentamicin, bestemmes se-gentamicin og man beslutter videre dosering udfra denne. Her kan man med fordel anvende et nomogram, hvor man kan aflæse dosisintervallet (dvs. hvor mange timer siden sidste dosis) indtil næste gang hvor der kan gives fuld dosis.

Gentamicin nomogram

Som alternativ kan man ved se-gentamicin taget 16 timer efter seneste dosis beslutte næste dosis. Ved se-gentamicin>1 holde pause, ved se-gentamicin 0,5-1 give 50% dosis og ved se-gentamicin<0,5 give samme dosis 24 timer efter seneste dosis.

Hæmolyse

Ved hæmolyse-patienter findes der særskildt instruks til ordination af Gentamicin!

Farmakodynamik

  • Effekten af aminoglykosider afhænger af, om man opnår en top-koncentration (CMAX), der er ca. 8 gange bakteriens MIC for aminoglykosider, ca. én gang i døgnet.

Bivirkninger

  • Overdosering af Gentamicin kan give reversibelt akut nyresvigt, samt irreversible skader på 8. kranienerve (ototoksicitet) hvilket kan give permanent svimmelhed. 

Se alle bivirkninger i produktresumeet.

Referencer

  1. Gentamicin (Promedicin)
  2. Produktresume for Gentamicin
  3. Gentamicin og Vancomycin – dosering af hos nyresyge (SHS)
  4. Kortvarig behandling med aminoglykosid: Gentamicin (Region Nord)
  5. Længerevarende behandling med aminoglykosid: Gentamicin (Region Nord)
  6. Gentamicin dosering (Region Nord)

Sidst opdateret 24. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *