Rytmonorm er et antiarytmikum der anvendes ved arytmier.
- Aktivt stof: Propafenon
- Produktnavne: Rytmonorm
- ATC-kode: C01BC03
- Lægemiddelgruppe: Antiarytmika
Indikation
- Paroxystisk atrieflimren med henblik på at opretholde sinusrytme.
- Patienter med persisterende atrieflimren i forbindelse med DC-konvertering og i tiden efter konvertering med henblik på opretholdelse af sinusrytme.
Dosering
Ved AFLI:
- Startdosis typisk 150 mg x 3 dgl. eller 150-300 mg x 2 dgl. ved mindst vægt 70 kg.
- Kan dosisreduceres efter 3-4 dage hvis særlig grund til dette.
- Skal opstartes under indlæggelse med observation i telemetri og daglig EKG i 48 timer.
Kontraindikation & forsigtighed
- Kontraindiceret hos patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens (EF<50%), kendt grenblok eller med hypertrof venstre ventrikel pga. risiko for malign arytmi.
Farmakodynamik
- Et klasse 1c antiarytmikum
Værd at vide
- Må ikke anvendes hvis man har aterosklerose eller hjertesvigt, hvorfor man typisk udfører hjerte-CT/myokardieskintigrafi og ekkokardiografi inden.
- Behandlingen bør altid kombineres med et stof, der hæmmer AV-overledingen (f.eks. digoxin eller betablokker) pga. risiko for konvertering af atriflimren til en relativt langsom atrieflagren med mulighed for 1:1 overledning via AV-knuden.
- Skal indkaldes til kontrol hver 6. måned. Her kontrolleres væsketal, organomarkører og EKG.
Referencer
Sidst opdateret 21. maj 2023