Hjerteglykosider er en gruppe lægemidler, der anvendes ved behandling af hjertesvigt og i nogle tilfælde som frekvensregulerende medicin ved atrieflimmer.
- Digoxin (Digoxin)
Hjerteglykosiderne har en positiv inotrop effekt (øget kontraktilitet) og en negativ kronotrop effekt (sænket hjertefrekvens). De virker ved at hæmme Na-K-ATPasen i cellemembraner, hvilket øger Ca-niveauet i cellerne. Derved vil kontraktiliteten blive øget. Derudover øges aktiviteten i det parasympatiske nervesystem, hvilket sænker hjertefrekvensen.
Hjerteglykosider har en begrænset plads i hjertesvigtsbehandlingen, da der findes bedre og sikrere lægemidler. De anvendes stadig i nogle tilfælde ved atrieflimmer.
Sidst opdateret 22. maj 2023