Anæmi er betegnelsen for at Hæmoglobin (Hb) i blodet er lavt, og kaldes også for blodmangel.

Se også jernmangelsanæmi, hæmolytisk anæmi, folinsyremangel, vitamin B12 mangel, aplastisk anæmi, nefrogen anæmi og anæmi ved kronisk sygdom.

Ætiologi

• Anæmi har mange årsager, og det er vigtig at udrede årsagen til anæmi.
• Generelt kan man skelne mellem manglende produktion, for lav levetid for erythrocytter og for hurtig nedbrydning.
• Mikrocytær anæmi skyldes hyppigst jernmangelsanæmi eller blødningsanæmi. Normocytær anæmi skyldes hyppigst kronisk sygdomsanæmi eller hæmatologisk sygdom. Makrocytær anæmi skyldes hyppigst B12 vitamin mangel, folatmangel eller hæmolyse.
• Jernmangelanæmi vil typisk vise sig ved en mikrocytær hypokrom anæmi med lav ferritin.
• En colon cancer der giver anæmi typisk sidder på højre side af colon (ascenderende del), mens tumor i venstre side (descenderende del) typisk giver obstipation.

Diagnose & udredning

• Anæmi kan konstateres når Hb < 8,3 hos mænd og under 7,3 hos kvinder. Anæmi inddeles i mild anæmi (Hb>6), moderat anæmi (Hb 5-6) og svær anæmi (Hb<5).
• Hvis MCV er for lav er der tale om en mikrocytær anæmi, hvis normal er det en normocytær anæmi og hvis for højt er det en makrocytær anæmi.
• Hvis MCHC er lav er der tale om en mikrokrom anæmi, hvis normal er det en normokrom anæmi og ved for højt er det en makrokrom anæmi.
• Typisk udredes for mangel på byggesten, dvs. der tages jern, ferritin, transferrin, transferrin-mætning, folat og vitamin B12. Herudover udredes for mistanke til hæmolytisk anæmi med haptoglobin, LDH, bilirubiner og retikulocytter.
• Blodprøver kan indikere hvilken type anæmi der er tale om:
  • Jernmangelsanæmi er typisk en mikrocytær mikrokrom anæmi med lav/normal retikulocytter, lav jern, høj transferin og lav ferritin
  • B12-vitaminmangel er typisk en makrocytær hyperkrom anæmi med lav/normal retikulocytter, høj/normal jern, høj/normal folat, lav cobalamin, høj LDH og høj bilirubiner
  • Folinsyremangel er typisk en makrocytær hyperkrom anæmi med lav/normal retikulocytter, høj/normal jern, normal cobalamin, lav folat, høj LDH og høj bilirubiner
  • Hæmolytisk anæmi er typisk en mikrocytær/makrocytær mikrokrom/makrokrom anæmi med høj retikulocytter, høj/lav jern, høj LDH, høj bilirubiner og lav haptoglobiner
  • Sekundær anæmi er typisk en mikrocytær/normocytær mikrokrom/normokrom anæmi med lav/normal retikulocytter, lav jern, lav/normal transferrin og høj/normal ferritin
  • Inflammatorisk anæmi giver typisk anæmi med ferritin>100 og CRP forhøjet
• Vær opmærksom på muligheden for blødning, herunder i mavetarmkanalen. Rektaleksploration er obligatorisk ved anæmi med ukendt årsag. Ved mistanke om blødning henvises til gastroskopi og koloskopi.

Behandling

• Behandlingen af anæmi afhænger af årsagen til anæmien.
• Hvis Hb er under transfusionsgrænsen eller der er kliniske symptomer på anæmi kan der gives blodtransfusion. Her gives 1-2 portioner SAG-M. Hb stiger med ca. 0,5 pr. port. SAG-M.
• Kliniske symptomer på anæmi er brystsmerter, ortostatisk hypotension eller takykardi, der ikke responderer på væsketerapi.
• Transfusionsgrænsen er generelt 4,3 eller 4,7 ved kronisk hjertesyge.
• Ved mistanke til aktiv blødning gives herefter balanceret blod i forhold 4:4:1 (3:3:1 nogle steder). Hvis blodtype ikke kendes gives akutblod, dvs. 0 Rhesus negativ.

Referencer

1. Anæmi (Lægehåndbogen)
2. Vejledning om blodtransfusion (SST)
3. Approach to the adult with anemia
4. Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel uden synlig blødning (DSGH)
5. Manchester anæmiguide

Sidst opdateret 22. december 2024