Hypogonadisme er nedsat funktion af genitalia, og man skelner mellem hypergonadotrop (primær) og hypogonadotrop (sekundær) hypogonadisme, afhængig af om sygdommen sidder i gonaderne eller i hypofyse-hypothalamus.
Ætiologi
- Årsag til primær (hypergonadotrop) hypogonadisme skyldes ofte genetiske sygdomme der rammer testiklerne som Klinefelters syndrom (47,XXY), XX-syndrom (46,XX), XYY-syndrom (47,XYY) eller Prader-Willis syndrom (deletion af kromosom 15).
- Årsag til sekundær (hypogonadotrop) hypogonadisme er ofte hypofyseinsufficiens, hyperprolaktinæmi eller andre sygdomme i hypofyse eller hypothalamus.
Diagnose
- Symptomer handler om hvorvidt tilstanden er opstået før eller efter puberteten.
- Hyppige symptomer er nedsat lipido og seksuel aktivitet, nedsat spontane erektioner, gynækomasti, mindre skæg og hårvækst. Små testikler med nedsat sædcelleproduktion. Nedsat energiniveau, muskelmasse, muskelstyrke, øget fedtmasse og lavt knoglemineralindhold.
- Diagnosen stilles udfra en blodprøve, hvor primær hypogonadisme vil vise lavt testosteron og højt LH, mens sekundær hypogonadisme vil vise lavt testosteron og lavt/normal LH.
Behandling
- Behandling er testosteronpræparat, der kan gives som plaster, gel, peroralt eller i.m. De fleste behandles i.m. hver 3.-4. eller 10.-12. uge.
- Hvis drenge endnu ikke er gået i puberteten, kan der være indikation for pubertetsinducerende behandling. Dette er også testosteron, men ellers FSH og LH mhp. at stimulere spermiogenese og fremme fertilitet.
Referencer
Sidst opdateret 22. december 2024