Levercirrose

Levercirrose er en leversygdom hvor der ses fibrosedannelse i leveren der medfører at leverens akitektur ødelægges og man får leversvigt.

Indhold

Ætiologi

Forekomst: Incidensen er omkring 1000 nye tilfælde. Prævalensen er omkring 12.000. Alkohol er skyld i 60-70% tilfælde
Patofysiologi: Skyldes en betændelse eller toksisk leverskade der giver en irreversibel ardannelse i leveren. Fibrose ødelægger leverens akitektur, hvilket medfører nedsat levercellefunktion og portal hypertension, dvs. øget modstand mod blodets gennemstrømning i leveren. Portal hypertension fører til kollateraldannelse, bl.a. med dannelse af varicer i oesophagus og interne shunts. Portal hypertension kan føre til nyrepåvirkning og ascites.
Alkoholoverforbrug er den hyppigste årsag til levercirrose.
Andre årsager kan være kronsisk hepatitis, autoimmune leversygdomme, ikke-alkoholisk steatose bl.a. pga. fedme og galdevejsobstruktion.
Kan skyldes medicin, bl.a. Alfa-methyldopa, amiodaron, isoniazid, methotrexat og vitamin A.

Diagnose: Mistanke til levercirrose fås ved symptomer på leverpåvirkning og forhøjede levertal. Formelt set bekræftes diagnosen ved en leverbiopsi.
En pt. med ascites, alvorlig koagulopati og en UL eller CT der viser nodulær lever har kliniske tegn på levercirrose.
Child-Pugh kriterierne kan bruges til at estimere prognosen.
Hvis cirrose på baggrund af alkoholisk hepatitis, beregn da Glasgow Alcoholic Hepatitis Scale (GAHS). Anvendes til at estimere forventet mortalitet, og dermed hvem der bør have mere intensiv behandling. En høj GAHS betyder fx. at man kan give Prednisolon.
Overvej FIB-4 ved mistanke til leverfibrose, idet en normal FIB4 udelukker leverfibrose med høj sikkerhed (høj sensitivitet), men der vil være mange falsk positive (lav specificitet), og derfor er den god til at finde dem der skal udredes videre.

Sidst opdateret 22. december 2024