Divertikulit er betegnelsen for inflammation eller infektion i divertikler.
Ætiologi
- Sker når der dannes inflammation eller infektion i en divertikel.
Diagnose & udredning
- Diagnose: Kan stilles klinisk.
- Symptomer: Nedre ve. abdominale smerter og feber. Herudover ofte ændringer i afføringsmønster, kvalme, appetitløshed og opkast. I nogle tilfælde blod i afføringen.
- Paraklinik: Leukocytose.
- CT abdomen: Kan anvendes ved tvivl og til at udelukke differentialdiagnoser og komplikationer. Sensitiviteten er 97% og specificiteten er 100%.
Behandling
- Væsketerapi og korrigering af elektrolytforstyrrelser.
- Medicin mod smerter og kvalme.
- Antibiotika er omdiskuteret ved ukompliceret divertikulit. Ofte vil man vælge Ciprofloxacin + Metronidazol ved p.o. antibiotika eller Tazocin + Metronidazol ved i.v. behandling.
- I svære tilfælde er kirurgi nødvendigt.
- Overvej opfølgende koloskopi 6 uger efter behandling.
Sidst opdateret 22. december 2024