Kronisk diarre er betegnelsen for langvarig diarre hvor tilstanden har varet mindst 4 uger.
Ætiologi
- Kan skyldes infektion, cøliaki, malignitet, medicinbivirkninger og andre tilstande.
- Hyppigste medicinbivirkninger er fra statiner, metformin, opioider, NSAID og SSRI.
- Kan skyldes mikroskopisk eller makroskopisk kollitis.
- Kan også skyldes dysbiose i tyndtarmen (overvækst af bakterier i tyndtarmen). I det tilfælde vil fæcesdyrkninger ikke vise vækst.
Diagnose & udredning
- Diagnose: Mindste 3 daglige afføringer over mindst 4 uger.
- Dyrkninger: Afføring sendes til D+R for tarmpatogene bakterier, Clostridium diffcile og parasitter.
- Paraklinik: Der gennemføres cøliakiscreeningsprøver. Der tages Laktasegentest. Desuden hæmatologi, væsketal, levertal, CRP og TSH.
- Medicingennemgang: Kan være en bivirkning til medicin.
- Rektaleksploration: Der udføres altid rektaleksploration.
- Hvis pt. er > 40 år eller har førstegradsslægtning med colonrektalcancer før 50 års alderen, henvises til koloskopi.
- Ved ublodig diarre og F-calprotectin > 200 i mindst 2 målinger kan henvises til koloskopi i gastromedicinsk regi.
- Hvis ingen alarmsymptomer, ingen medicinbivirkninger, ikke kriterier for pakkeforløb og normal biokemi er der tale om afføringsforstyrrelse (diarre, obstipation eller colon irritable).
Behandling
- Afhænger af årsagen til tilstanden.
- Hvis positiv laktase gentest (CC) da laktosefri kost.
- Symptomatisk behandling kan være Imodium, Dropizol, Questran pulver. Ved Imodium gives 2 mg efter hver gang pt. har diarre, maks 8 gange daglig. Ved Dropizol kan gives initielt 5 dr. 2 gange daglig, kan skrues op til 10 dr. 3 gange daglig. Ved Questran pulver kan gives 4 g x 3 dgl.
- Ved mistanke til mikroskopisk eller makroskopisk kollitis kan man prøve behandling med Entocort. Ved makroskopisk kollitis kan man også prøve med prednisolon, fx. 40 mg dgl. med udtrapning 5 mg dgl.
- Ved mistanke til dysbiose (bakteriel overvækst) i tyndtarmen kan man forsøge med metronidazol. Her vil fæcesdyrkninger også være uden vækst.
Referencer
- Udredning for kronisk diarre eller mistanke om IBD (SHS)
- Diaréudredning (OUH, afd. S) (Ver. 3.1)
Sidst opdateret 22. december 2024