En klamydiainfektion er en infektion med bakterien Chlamydia trachomatis i underliv, urinveje eller rektum.
Forekomst
- Klamydia er den hyppigste kønssygdom i Danmark.
- Der diagnosticeres årligt ca. 40.000 nye tilfælde af klamydia.
- Inkubationstiden er 5-21 dage.
Ætiologi
- Overføres ved ubeskyttet samleje ved direkte slimhindekontakt.
- Skyldes infektion med Chlamydia trachomatis, der er en obligat intracellulær gram negativ bakterie.
- C. trachomatis inficerer cylinderepitelet og medfører inflammation. Prædilektionsstederne er de genito-uretrale slimhinder, men også konjunktiva og analslimhinde kan inficeres.
- Inkubationstiden er 5-21 dage.
Diagnose & udredning
- Symptomer hos mænd er klart mykoidt udflåd, dysuri, kløe i urethra, epididymites og proctitis.
- Symptomer hos kvinder er mukopurulent udflåd, dysuri, kontaktblødning, pletblødning og salpingitis.
- C. trachomatis kan ligeledes inficere rektal slimhinden, som kan medføre rektalt udflåd og proktit, men tilstanden er dog ofte asymptomatisk.
- En klamydiainfektion er asymptomatisk hos 50% mænd og 75% kvinder. Symptomer kan opstå efter et langt asymptomatisk forløb.
- Påvises typisk ved urinprøve hvor der testes med PCR.
- Hos mænd, der har sex med mænd, bør der podes fra rectum og evt. også fra svælg. Ved positiv rektal klamydiapodning skal prøven undersøges for Lymfogranuloma venereum (LGV).
Behandling
- Førstevalg er Doxycyklin tabl. 100 mg x 2 i 7 dage. Dette skyldes risikoen for azithromycinresistens ved behandling af Mycoplasma genitalium infektion. Ved rektal klamydiainfektion vælges Doxycyklin, hvor der gives 100 mg x 2 i 7-10 dage.
- Andetvalg er Zitromax tabl. 1 g som engangsdosis. Alternativt kan man vælge Clarithromycin 500 mg x 2 dgl. i 5-7 dage.
- Husk test af partner og afholdenhed/kondom 7 dage efter afsluttet behandling, da smitsomme ekstracellulære klamydia formentlig overlever behandling i nogle uger.
- Behandlingskontrol skal sædvanligvis ikke foretages.
Differentialdiagnoser
- Genital gonorré
- Mycoplasma genitalium urethrit
- Non-gonoroisk; non-klamydiaurethrit
- Trichomoniasis
- Candida vaginit
- Mycoplasma genitalium cervicit
- Bakteriel vaginose
- Akut cystit
Referencer
- Klamydiainfektion (Lægehåndbogen)
- Seksuelt overførte infektioner – udredning og behandling (IRF SST)
- DDS-vejledning vedr. Seksuelt Overførbare Infektioner
Sidst opdateret 23. maj 2023