Kaldes også Formatio Reticularis. Uskarpt afgrænsende gruppe af neuroner som ligger mellem hjernenervekernerne i hjernestammen, fra nedre ende af medulla oblongata til øvre ende af mesencephalon. Nogen neurongrupper styrer cirkulation og åndedræt, andre søvn og vågenhed og andre øjenbevægelser.

Væsentlige funktioner er:

• Et retikulært aktiverende system som er ansvarlig for bevidsthed og aktivitet i cortex. Det er retikulærsubstansen der er ansvarlig for “arousal”. Hvis der ikke er stimulation af retikulærsubstansen, indtræder bevidstløshed.
• Fibre til medulla spinalis til smertemodulation og regulering af muskeltenens følsomhed for stræk.
• Respirationscenter der kræver aktivering fra højere niveauer.
• Kardiovaskulært center der kræver aktivering fra højere niveauer.

Bestemte neurongrupper er ansvarlig for smertemodulation (Nc. paragigantocellularis og Nc. raphe magnus).Formatio reticularis består af et netværk af celler med forskellig for om størrelse som strækker sig fra medulla oblongata til mesencephalon. Den laterale del af retikulærsubstansen er modtagende, og derfor afferent, mens den mere mediale del er efferent og formidler derfor retikulærsubstansens virkning på højere niveauer som cortex cerebri og thalamus samt også på lavere niveauer som medulla spinalis.

Retikulærsubstansen er vigitig for opretholdelsen af den normale bevidsthed. Graden af stimulation og aktivitet i retikulærsubstanden er derfor med til at bestemme graden af vågenhed. Retikulærsubstansen modtager i fibre fra alle sensoriske baner fra medulla spinalis og hjernestammekerner samt frontallappe.

Den elektriske aktivitet i retikulærsubstansen hænger sammen med at vi kan se på retikulærsubstansen som et aktiveringssystem, og fra retikulærsubastansen i hjernestammen kan vi påvirke cortex.

I relation til bevidstheden varetager også funktioner som vejrtrækning, hjertets pumpeaktivitet og øjenbevægelser via retikulærsubstansen. Vi kan måle den cortikale elektriske aktivitet på et elektroencephalogram, EEG. Det er via denne metode man har bevist at retikulærsubstansen er vigtig for bevidstheden. EEG viser den elektriske aktivitet i cortex, og vi bruger det til at fx karakterisere aktivitet under vågenhed og søvn.

Under narkose domineres EEG af slow-waves. En aktivering af retikulærsubstansen får de langsomme bølger til at gå over i mindre mere højfrekvente bølger, usynkroniserede, med lavere amplitude. Dette kaldes også en aktivering af EEG. Det samme ændringer kan ses ved overgang fra afslappet til opmærksom tilstand. En opmærksomhedsreaktion karakteriseres derfor af aktiveringen af EEG, dog i kombination med adfærdsændringer. Dette kaldes arousal på engelsk.

Et ascenderende retikulært system er ansvarlig for stimulationen af cortex under vågen tilstand – substansen er derfor vigtigt for opretholdelsen af normal vågen bevidsthed. Ved markant reduktion af aktiviteten i formatio retikularis indtræder bevidstløsheden.

Sidst opdateret 19. maj 2023