SR

Sænkningsreaktion, Sedimentationsreaktion (SR), Erythrocyte Sedimentation Rate (ESR) eller Westergren sedimentation rate er en blodprøve der fungerer som akut fasereaktant, men kan være anvendelig i udredningen ved nogle tilstande. Forhøjet SR er meget uspecifik, men kan pege på infektion, inflammation eller malignitet.

Måles ved en blodprøve, hvor man måler tiden hvormed erythrocytterne falder til bunden. Jo hurtigere erythrocytterne falder til bunden, desto højere SR. Enheden er mm/t.

Grundlæggende set anbefales det ikke at tage en SR med undtagelse af ganske få tilfælde [3].

Referenceværdier

Normalværdi for mænd er alder/2 og for kvinder (alder+10)/2, dvs. for en 70 årig er den 35 for mænd og 40 for kvinder.

Referenceværdier:

AlderKvinderMænd
<50 år2-20 mm/t2-15 mm/t
50-85 år2-30 mm/t2-20 mm/t
>85 år2-42 mm/t2-30 mm/t

Fortolkning

Ved SR nær 100 eller over 100 skal man tænke på:

  • Arteritis temporalis
  • Polymyalgi rheumatica
  • Myelomatose
  • Storkarsvaskulit
  • Nyrecancer
  • Cancersygdom med udbredte metastaser

Andre årsager til forhøjet SR er:

  • Malignitet
  • Infektion
  • Inflammation
  • Alder: Den aldersjusterede øvre grænse for SR kan beregnes ved formlen alder/2 for mænd og (alder+10)/2 for kvinder. F.eks. vil en 70 årig mand have en øvre grænse for SR på 35, mens en 70 årig kvinde vil have en øvre grænse på 40 [2].
  • Anæmi
  • Nyreinsufficiens
  • Fedme

For lav SR kan skyldes:

  • Erythrocyt abnormalitet
  • Forhøjede bilirubiner
  • Leukocytose
  • Hjertesvigt
  • Hypofibrinogenæmi
  • Kakeksi

Referencer

  1. Sedimentationsreaktion (Lægehåndbogen)
  2. Acute phase reactants (UpToDate)
  3. Sedimentationsreaktion (Vælg klogt)

Sidst opdateret 28. september 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *