Allergi er en form for hypersensitivitet, hvor der er en immunologisk mekanisme bag. De stoffer som immunforsvaret reagerer imod kaldes for allergener.
Atopi er en betegnelse for en familiær eller personlig tendens til at udvikle allergen-specifik IgE ved udsættelse for miljømæssige allergener og dermed lide af typiske allergiske reaktioner.
Forekomst
Forekomsten af forskellige former for allergi er forskellige gennem alderen. Fødevareallergi er især en risiko i det første leveår. Herefter kommer atopisk dermatitits, så astma og senere høfeber.
Ætiologi
Inden udviklingen af en allergisk sygdom, forekommer sensibilisering. Det er dannelsen af antistoffer (T-lymfocytter) imod et allergen, efter kontakten med dette allergen.
Udviklingen af allergiske sygdomme er et samspil mellem genetiske faktorer, eksposition for allergener og specifikke risikofaktorer, såsom rygning, infektioner og manglende amning.
I de seneste år har flere og flere fået allergi, og her er der flere teorier på hvorfor det sker:
- Hygiejneteorien: En teori om at miljøet omkring os er blevet for rent, pga. for stor anvendelse af rengøringsmidler og desinfektionsmidler.
Profylakse
Der er meget, der tyder på, at de svære allergiformer kan opstå allerede i barnets første levemåneder. I den periode er barnets immunsystem endnu ikke fuldt udviklet, og nogle børn (“børn med særlig risiko”) er derfor ikke i stand til at undertrykke en allergitendens.
Familiær disposition og forhøjet navlesnors IgE er associeret med en øget risiko for udvikling af allergisk sygdom. Hos allergidisponerede spædbørn er indtagelse af komælksbaseret modermælkserstatning de første levemåneder (især de første levedøgn), kortvarig amning og tidlig introduktion af fast føde samt daglig udsættelse for pelsbærende dyr, tobaksrygning og fugtige boliger væsentlige risikofaktorer for udvikling af allergisk sygdom. Mange undersøgelser har vist at ernæring af ”risikobørn” med modermælk eller en dokumenteret hypoallergen modermælkserstatning (Profylac, Nutramigen) i de første 4 måneder nedsætter risikoen for udvikling af komælksallergi og atopisk eksem (børneeksem, bøjefureeksem).
Ernæring
Generelt anbefales – af ernæringsmæssige hensyn – jf. WHO og sundhedsstyrelsen at alle børn ammes de første 6 levemåneder.
Mødre til børn med særlig risiko skal ikke holde diæt hverken i graviditeten eller i ammeperioden.
Når modermælken er sluppet op, eller mængden er utilstrækkelig, anbefales til børn med særlig risiko for allergiudvikling et højt hydrolyseret modermælkserstatningsprodukt uden allergifremmende protein (Nutramigen, Profylac) i de første 4 levemåneder. Det gælder også på barselsafdelingen, hvis der er behov for modermælkserstatning (også indtil evt. svar på navlesnors-IgE foreligger).
Hvis der er behov for væske udover amning de første 3-4 levedøgn, kan man som regel nøjes med at give vand til raske nyfødte, som er født til tiden og som har normal fødselsvægt.
Efter de første 4 levemåneder kan risikobørn få almindelige modermælkserstatningsprodukter og i øvrigt ernæres som alle andre børn.
Tilskudskost (mos m.m.) bør undgås de første 4 levemåneder.
NB: Børn med særlig risiko har ikke allergi, men har en øget risiko for at udvikle allergisk sygdom. Denne risiko kan reduceres, men ikke fjernes.
Efter 4 måneders alderen skal børnene ikke provokeres med mælk, men blot gradvist overgå til almindelig modermælkserstatning – og i øvrigt ernæres som alle andre raske børn.
Nutramigen og Profylac er dyre produkter, men der kan søges om økonomisk tilskud til dækning af merudgifter hos den lokale social- og sundhedsforvaltning. Forældrene skal have lægeerklæring, hvoraf det fremgår, at barnet tilhører gruppen af børn med særlig risiko for udvikling af allergisk sygdom. Der må ikke anvendes ”grøn recept”.
Miljø
Børn bør ikke udsættes for passiv rygning. Der anbefales normal rengøring og grundig udluftning i soverum. Endvidere bør sengetøj og sengelinned vaskes jævnligt (sengelinned ca. to gange om måneden, dyne og pude 4 gange årligt og rullemadras 6 gange årligt) ved 60 oC.
Diagnose
Allergidiagnostik foretages ofte med en hudpriktest (SPT) eller måling af S-IgE. Disse er vejledende og påviser sensibilisering. Der findes ingen nedre aldersgrænse for at få foretaget hudpriktest. Der bør kun undersøges for relevante allergener, udfra anamnese og alder. Man kan ofte se svage reaktioner for nært beslægtede allergener, hvilket kaldes for krydsallergi[1].
Referencer
- Allergiudvikling, astma, høfeber og forebyggelse (F-M8)
- Atopisk dermatitis, fødevareallergi og urtikaria (F-M8)
Sidst opdateret 19. maj 2023