Hjernen er menneskets hovedorgan, der styrer resten af kroppen. Kaldes også encephalon. Hjernen modtager 15% af kroppens cardic output og har et systolisk blodtryk mellem 60 og 160 mmHg. Hvis blodtrykket kommer under 60 mmHg bliver man bevidstløs.
Inddeling
Hjernen kan inddeles i Hjernestammen, Lillehjernen (cerebellum) og storhjernen (cerebrum).
Nervesystemets udvikling
Udviklingen af den enkelte nervecelle er genetisk bestemt, idet den selv indeholder opskriften på størrelser, receptorer, dendrittræet og hvilken transmittersubstans. Men den endelige specificering af neuronet og bestemmelse af hvordan den skal fungere afhænger i høj grad også af genetisk bestemt påvirkning fra andre neuroner og hvordan neuronerne bruges i netværket. Derfor bestemmes nervesystemets udvikling og hvordan det endelig kommer til at virke både af arv og miljø.
Den første dannelse af nervesystemet sker i 3. uge udfra ektoderm. Her dannes en fortykkelse i hovedenden kaldet neuralpladen, ved at ektoderm deler sig og danner et høj enlaget cylinderneuroepithel. Igangsættelsen af denne celledeling sker ved stoffer der hedder morfogener der udskilles af mesoderm.
Neuralpladen begynder at folde sig og folder sig så der dannes et neuralrør der består af neuroepithelceller og nu er adskilt fra ektoderm. Disse neuralrørceller deler sig og danner neuroner og gliaceller.
Cellerne differentierer til to neurallister som senere vandrer ud og differentierer til det perifere nervesystem, ganglieceller, schwanske celler og satellitceller. De differentierer sig også til andre ting, som f.eks. dermis og subcutis i ansigtet.
Den kaudale del af neuralrøret bliver senere til rygmarven, mens den kranielle del bliver til hjernen.
Udviklingen af barnets nervesystem sker især ved myelinering af nerver, hvilket øger ledningshastigheden så nerverne bliver virksomme. Denne udvikling starter ca. i 5. føtalmåned og fortsætter op til ca. 30 års alderen.
Blodforsyning
Hjernen forsynes af to arterier a. carotis interna der forsyner hemisfærerne og a. vertebralis der forsyner det meste af hjernestammen.
Der er også anastomoser i hjernen. Således er der på hver side af basis af hjernen en forbindelse mellem a. cerebri posterior (gren af a. vertebralis) og a. cerebri media (gren af a. carotis interna). Det betyder at ved en forsnævring af en af de to hovedarterier, kan der stadig ske forsyning til de dele af hjernen via anastomoserne. Tilsvarende anastomoser findes mellem a. cerebri anterior og a. comminicans anterior ved hjernens basis. På den måde dannes en ring af anastomoser der kaldes circulus arteriosus cerebri.
Som i resten af kroppen drænes hjernen både af overfladiske og dybe vener. Hjernens dybe vener samler sig i v. cerebri magna der kommer frem ved undersiden af den bagerste del af corpus callosum og går over i sinus rectus der ligger i midtlinjen af tentorium hvor den tømmer sig i sinus sagitalis superior. De overfladiske vener fra de øvre dele af hemisfæren går opover og tømmer sig i sinus sagittalis superior direkte. Denne går langs falx cerebri. Ved tentorium deler den sig i to sinus transversus til os occipitale hvor den fortsætter som sinus sigmoideus til foramen jugulare på kraniets basis. Her går den over i v. jugularis interna.
Venerne har rigelig med anastomoser i modsætning til arterierne. Der er også eksempler på anastomoser mellem intrakranielle vener og vener udenpå kraniet – disse kaldes emissarvener.
Vener fra subarachnoidalrummet til hjernevenerne (sinus) kaldes for brovener. Ved hovedtraumer kan der gå hul på disse, hvilket typisk vil give en subdural blødning hvilket altså giver et subduralt hæmatom.
Her er en oversigt over hjernens vigtigste blodforsyninger:
Område | Primær arterieforsyning | Klinisk |
---|---|---|
Primær motorisk cortex | a. cerebri media a. cerebri anterior langs fissura longitudinalis | – |
Somatosensorisk cortex | a. cerebri media a. cerebri anterior langs fissura longitudinalis | – |
Hørecortex | a. cerebri media | – |
Synscortex | a. cerebri posterior | – |
Supplementær motorisk cortex | a. cerebri anterior | – |
Brocas område | a. cerebri media | – |
Smagsområde | a. cerebri media | – |
Plexus choroideus | aa. choroidea (kommer fra a. cerebri posterior og a. cerebri anterior) | – |
Capsula interna | Dybe ventrale grene af a. carotis interna a. cerebri anterior a. cerebri media a. cerebri posterior | – |
Basalganglier | Dybe ventrale grene af a. carotis interna a. cerebri anterior a. cerebri media a. cerebri posterior | – |
Hypothalamus | a. carotis interna Grene af circulus arteriosus | – |
Medulla oblongata (medial del) | a. spinalis anterior | Medialt medullært syndrom |
Medulla oblongata (lateral del) | PICA | Lateralt medullært syndrom (Wallenbergs syndrom) |
Pons (medial del) | a. basilaris (paramediane grene) | Medialt pontint syndrom |
Pons (lateral del) | a. basilaris (lange circumferente grene) | Lateralt pontint syndrom |
Pons | a. basilaris (paramediane grene bilateralt) | Pontint lock-in syndrom |
Mesencephalon | a. basilaris a. cerebri posterior (paramediane grene) | Medialt mesencephalt syndrom (Webers syndrom) |
Sidst opdateret 29. maj 2023