Stetoskopi af hjertet (St.c.) er en fundamental del af objektiv undersøgelse. Man lytter i et bælte hen over hjertet, for at opfange lyde fra forskellige områder fra hjertet. Det kan f.eks. være følgende 5 områder:
- 1. Aorta område i højre 2. intercostalrum til højre for sternum (1. aortasted)
- 2. Pulmonær område i venstre 2. intercostalrum til venstre for sternum
- 3. Erb’s punkt i venstre 3. intercostalrum til venstre for sternum (2. aortasted)
- 4. Tricuspidal område i venstre 4. intercostalrum eller 5. intercostalrum til venstre for sternum
- 5. Mitral område i venstre 5. intercostalrum udfor midtklavikulærlinjen (apex cordis)
Her kan man altså lytte efter:
- Er rytmen regelmæssig? (uregelmæssig hjerterytme kan være ventrikulær ekstrasystole eller atrieflimren)
- Sammenlign frekvens med puls (svag perifer puls kan skyldes lokal aterosklerose)
- Høres der mislyde?
Foregår med stetoskopets tragt, der opfanger de fleste frekvenser. Enkelte højfrekvente lyde som ved aortainsufficiens høres bedst med membranen.
Hjertelyde
De to normale hjertelyde lydes som lub-dub og kaldes for S1 (lub) og S2 (dub). S1 kommer når AV-klapperne lukker, dvs. tricuspidalklappen og mitralklappen, i begyndelsen af systolen. S2 kommer når semilunarklapperne lukker, dvs. aortaklappen og pulmonærklappen, i begyndelsen af diastolen. Der er kortere afstand mellem S1 og S2 end der er mellem S2 og S1. Pulsen føles mellem S1 og S2.
Nedenunder høres normal hjertelyd – læg mærke til lub-dub:
Mislyde
Mislyde kan inddeles i diastoliske mislyde, systoliske mislyde og kontinuerte mislyde afhængig af om de kun findes i diastolen, systolen eller begge steder.
- Aorta systolisk mislyd høres bedst i højre 2. intercostalrum. S2 vil være svækket.
- Aortainsufficiens giver en svag diastolisk mislyd ved apex og en krafttig S1 ved apex.
Mislyde kan karakteriseres efter styrke:
- 1: Let – høres efter et stykke tid af ekspert
- 2: Den svageste lyd som høres med det samme
- 3: Moderat – høres af den uøvede
- 4: Tiltagende kraftig mislyd
- 5: Kraftig – høres med koppen halvt af
- 6: Distance mislyd
Links
Sidst opdateret 19. maj 2023