Forkortelse for Mucosa-associated-lymphoid-tissue. Samlet betegnelse for en stor del af immunsystemet, der er knyttet til slimhinderne i fordøjelseskanalen, luftvejene og urogenitalsystemet. Består af lymfocytter og lymfoidt væv, kaldet GALT (Gut-associated-lymfoide-tissue) og BALT (Bronchus-associated-lymfoide-tissue).
Områderne findes spredt – enkelte strukturer minder mere om lymfeknuder: tonsiller, adenoide vegetationer i svælget og de Peyerske plaques i ileum. Der er i tarmepitelet specialiserede celler, kaldes M-celler, som optager antigenerne, hvorefter de optages af APC. Naive T-celler kommer til MALT via postkapillære venoler (HEV). T-celler der er aktiverede i MALT stimulerer overvejende B-celler til klasseskift til IgA. IgA-producerende plasmaceller ligger under slimhinderne og secernerer dimert IgA , som via polyIg-receptoren transporteres gennem epitelcellerne ud i lumen (fx tarm eller bronchier). Memory T-celler som er aktiverede i MALT’en vil senere home til MALT’en
Sidst opdateret 19. maj 2023