Diskusdegeneration

Diskusdegeneration er betegnelsen for en degeneration af diskus, hvilket kan give rygsmerter. Der er dog en dårlig association mellem diskusdegeneration observeret på røntgen og smerterne. Eksempler er:

  • affladning af discus,
  • osteofytter langs kanterne af overgangen knogle-discus,
  • sklerosering af subchondral knogle
  • subchondrale cyster

Der er enighed om, at specielt ved længerevarende rygsmerter spiller discus en væsentlig rolle.

Diskus-degenerationen er egentlig det samme som artrose der ses i ægte led, men fordi det er et uægte led kalder man det diskus-degeneration i stedet. Er der tale om flere segmenter (end et) kaldes det ikke for diskusdegeneration, men i stedet for spondylose.

Forekomst

Stort set alle får radiologiske tegn på discusdegeneration på et eller andet tidspunkt i livet. Forekomsten af diskogen smerte er hos en gruppe patienter med ret svære kroniske smerter skønnet at være ca. 40 %, bedømt ved diagnostisk indsprøjtning i discus (discografi), men hvor hyppigt det er ved lettere rygsmerter vides ikke.

Ætiologi

Især gener har stor betydning. Det synes også at være en association mellem rygsmerter og tung belastende arbejde, men umiddelbart er det fordi at hvis man får rygsmerter sygemelder man sig oftere ved tungt belastende arbejde, end ved let arbejde.

diskusdegeneration-smerter
Der kommer sprækker i annulus fibrosus allerede i den sene barndom og tidlige voksenalder hos over halvdelen af alle. Hvis de ikke når længere ud mod periferien end ca. 2/3 af annulusbredden, fremkalder de ikke smerter, da der kun er nerver i de yderste lag, og hertil når sprækkerne langtfra altid. Når de strækker sig dér ud, udløses der som regel smerte, der overvejende sidder i ryggen. Det drejer sig givetvis mest om, at nucleusvævet skaber en inflammatorisk påvirkning af ydre annulus og nerverne dér.

Netop fordi der kun er smertefibre i de yderste lag, kan en discus godt være endda svært degenereret uden at fremkalde smerte. Til gengæld mister den noget af sin fasthed, hvis der er mange sprækker.

Komplikation

Diskusdegeneration kan kompliceres til diskusprolaps.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *