Cortex cerebri eller hjernebarken er betegnelsen for den ydre del af grå substans der omgiver hemisfærerne. Den er stærk foldet og har et volumen på 300 ml, en tykkelse på 1,5-4-5 mm og et areal på 2850 cm². Den består af 2 hemisfærer som er linket sammen med corpus collusum – 300 millioner myelinerede nervefibre.

Synsbarken der dækker oksipitallappen modtager signal fra retina. I den præfrontale hjernebark ligger det primære motoriske område.

Størstedelen af hjernebarken indeholder associationsområder der er associeret med højere mentale funktioner. Blandt andet styres syn fra synsbarken og lugtesansen fra lugtebarken.

Hjernebarkens lag

Hjernebarken består af følgende lag (udefra og ind):

• Molekylær lag – indeholder dendritter og axonerfra de andre lag. Her finder hovedsagelig modelering sted.
• Lamina granularis externa – indeholder hovedsagelig granula celler og er et ”modtagende lag”. Modtager fibre fra andre dele af cortex.
• Lamina pyramidalis externa – indeholder store pyramide celler, som sender fibre til andre corticale områder.
• Lamina granularis interna. Ligesom det externe lag men modtager fibre fra subcorticale områder – især fra thalamus.
• Multiforme lag – indeholder celletyper fra alle de overliggende lag, sender mange fibre til thalamus.

Man kan også inddele hjernebarken i en række lamina der kan sammenlignes med Rexeds lamina i rygmarven. De nummereres fra overfladen og indad.

• Lamina 1 er cellefattigt og består især af dendritter fra dybere lag og synapser på dendritterne.
• Lamina 2 og Lamina 4 består især af relativ små runde eller stjerneformede neuroner og kaldes også de indre og ydre kornlag.
• Lamina 3 og Lamina 5 indeholder neuroner som er noget større end lamina 2 og 4 og cellelegemerne er også mere pyramideformede. Laget er overvejende efferente.
• Lamina 6 har celler med mindre cellelegemer end i lamina 5. Mange neuroner i dette lag sender deres axoner til thalamus som kortikothalamiske fibre.

Hovedsagelig kan man sige at lamina 2 og 4 er afferente og modtager information, og lamina 3 og 5 er efferente og sender informationen videre til andre områder. Lamina 3 sender først og fremmest aksoner til andre deler af cortex som fx associationsforbindelser eller kommisuralforbindelser, mens lamina 5 sender aksoner til subcorticale strukturer og er derfor især veludviklet i motorisk cortex. Afferente fibre som formidler præcis sanseinformation ender særligt i lamina 4. Associationsfibre ender mere variabelt, men især lamina 2 og 4.

Area

Man kan inddele hjernebarken i forskellige områder Area der adskiller sig fra hinanden efter hvem de forbinder sig med. Hver area har forbindelse med thalamus og med hinanden og danner dermed det neurale netværk.

Nogle area er rent motoriske (motoriske cortex) mens andre er sensoriske (sensoriske cortex). De motoriske kortex sender direkte til rygmarven via pyramidebanen.

De fleste area er engageret i videre behandling, tolkning og lagring af information og forberedelse af meningsfyldte handlinger.

Brodmann area 4 er motorisk cortex og har derfor et tykt lag af lamina pyramidalis interna, som sender fibre til pyramidebanen. Brodmann area 17 er synscortex og har derfor langt mindre lamina pyramidalis interna, men har til gengæld tykkere lag end de to modtagende lag 2 og 4.

Lobus	Brodmann area	Lokalisering	Navn/funktion
Lobus frontalis	Area 4	Gyrus præcentralis	Primær motorisk cortex (M1)
	Area 6	Gyri frontalis superior et media	Præmotorisk cortex (PMA) Supplementær motorisk area (SMA)
	Area 8	Gyri frontalis superior et media	Den inferiore del er det frontale øjefelt
	Area 44 og 45	Gyrus frontalis inferior pars opercularis et triangularis	Brocas area
Lobus parietalis	Area 3, 1, 2 Area 43	Gyrus postcentralis	Primær somatosensorisk cortex (S1) Smagscenteret
	Area 5, 7	Lobulus parietalis superior	Somatosensorisk associationscortex
	Area 39	Lobulus parietalis inferior Gyrus angularis	Del af Wernickes area
	Area 40	Lobulus parietalis inferior Gyrus supramarginalis	Del af Wernickes area
Lobus occipitalis	Area 17	Sulcus calcarinus	Primær synscortex (V1)
	Area 18, 19	Lobus occipitalis medial del	Sekundær synscortex (V2)
Lobus temporalis	Area 41	Gyrus temporalis superior	Primær hørecortex (A1)
	Area 42	Gyrus temporalis superior	Sekundær hørecortex (A2)
	Area 22	Gyrus temporalis superior	Del af Wernickes area

Blodforsyning

Hjernen er det eneste organ der forsynes med ilt fra hele 4 arterier, to sæt på hver side. Det drejer sig om a. carotis interna på hver side og a. vertebralis der er en gren fra a. subclavia. Grunden til at der er 4 arterier der leverer ilt til hjernen er fordi det er et meget vigtig organ hvor iltforsyning er essentiel.

Dominerende hemisfære

Ofte er den ene af hemisfærerne den mest dominante. Den højre hemisfære kontrollerer den venstre del af kroppen, mens den venstre hemisfære kontrollerer den højre del af kroppen. Således vil den dominante hemisfære for personer der er højrehåndede være den venstre hemisfære. De fleste venstrehåndede har faktisk også en dominant venstre hemisfære, men blot mindre dominant. Kun få venstrehåndede har en dominerende højre hemisfære – “ægte” venstrehåndede. En del matematiske beregninger og logiske analyser foretages også primært i den dominate hemisfære. En del indlæringsreflekser, såsom det at lære at køre en bil ligger også primært i den dominante hemisfære.

Men der er også nogle egenskaber der primært sidder i den ikke-dominerende hemisfære. Et eksempel er det vi får ud af at kigge på billeder, såsom nedenstående tegning af W. E. Hill fra 1915 der hedder My Wife and My Mother-In-Law. I dette billede kan man både finde et billede af en svigermor og et billede af hans kone. Dette foregår primært i den ikke-dominante hemisfære.

Herudover foregår fortolkningen af musik, evnen til at synge og ramme tonerne synes også at være i den ikke-dominante hemisfære. Også kreative ideer opstår i denne del af hjernen. En kropssans, såsom hvis man er en god danser eller kirug skyldes signaler primært i den ikke-dominante hemisfære.

Nogle egenskaber ligger lige meget i begge hemisfærer såsom bevidsthedssans, forskellige cognitive egenskaber, social opførsel og etik / moral. Også bevidstheden om vores eksistens (aware that you are aware) findes i begge hemisfærer. Denne egenskab er helt unik for mennesker og forklarer hvorfor vi godt kan genkende os selv i et spejl, men en hund blot sætter sig til at gø. Dette betyder at alle disse egenskaber ikke vil gå tabt, hvis man f.eks. får en læssion i den ene hemisfære.

Klinik

Bemærk ved en skade i cortex cerebri vil det være de kerner der overvejende modtager krydsede fibre, der vil give symptomer:

• Nc. hypoglossus
• Nc. facialis (nederste halvdel)
• Nc. accessorius
• Motoriske trigeminuskerne
• Nc. ambiguus

Afhængig af hvor skaden på cortex cerebri sidder henne kan det give følgende sygdomme:

Frontallappen	Parietallappen	Temporallappen	Occipitallappen
Personlighedsændringer	Sensibilitetsforstyrrelser	Øvre kvadrantanopsi	Hemianopsi
Demens	Asterognose	Epilepsi	Epilepsi
Modsidige lammelser af ansigt, arme og ben	Nedre kvadrantanopsi	Flydende afasi ved sprogdominant hemisfære
Sprogforstyrrelser	Apraksi agnosi
Ikke-flydende afasi, ved sprogdominant hemisfære.	Sprogforstyrrelser
Epilepsi	Flydende afasi ved sprogdominant hemisfære
	Epilepsi

Sidst opdateret 31. maj 2023