Fedtvæv eller adipøst væv er bindevæv hvor hovedbestanddelen er fedtceller. Det er en specialiseret form for løst bindevæv.

Det fungerer som energireserve, da triacylglyceroler er særlig egnet til oplagring af energi. Herudover fungerer fedtvæv også som endokrint organ, dvs. producerer hormoner der frigives til blodet. Endelig fungerer det også som mekanisk polstring.

Kan opdeles i hvidt fedtvæv og brunt fedtvæv.

Unilokulært fedtvæv

Unilokulært fedtvæv er almindeligt fedtvæv og hedder også gult fedtvæv eller hvidt fedtvæv. Cellerne indeholder én stor lipiddråbe og kan blive mere end 100 µm i diameter. Kernerne ses ikke altid i præparaterne.

Findes i underhuden, omentet (fedtholdig bindevævsfold i bughulen), mesenteriet (tyndtarmens krøs), retroperitonealt.

Fedtvæv er rigt vaskulariseret.

I et Osmium tetroxid farvet præparat ses lipidet bevaret. Mens et HE-farvetpræparat vil lipidet være opløst af alkohol og xylen, hvilket betyder at kun cytoplasma kransen og de affladede kerner er tilbage.

Multilokulært fedtvæv

Multilokulært fedtvæv kaldes også brunt fedtvæv. Den brune farve skyldes mitokondriernes indhold af cytokromer.

Cellerne indholder mange små lipiddråber, i modsætning til gult fedt der kun indeholdte én lipiddråbe.

Cellerne er polygonale, er store celler, har rigeligt og granuleret cytoplasma, en afrundet cellekerne med kromatinkorn. Har talrige mitokondrier, men få af de andre organeller.

Brunt fedtvæv er lobuleret, dvs. har mange kar og nervetråde.

Brunt fedtvæv forekommer sjældent hos voksne, men er yderst veludviklet hos nyfødte der anvender det til varmeproduktion. Brunt fedtvæv omdannes med alderen til gult fedtvæv.

Sidst opdateret 19. maj 2023