Atopisk dermatitis er en kronisk eller kronisk tilbagevendende inflammatorisk hudlidelse. Lidelsen er forholdsvis lokaliseret i bøjefurer. Hovedparten har en mild til moderat sygdom med aftagende sværhedsgrad i de første leveår[1].Cirka 40-50% har recidiverende eksem eller persisterende, kronisk atopisk dermatitis, evt. med persistens ind i voksenalderen[1].
Andre navne for atopisk dermatitis er børneeksem eller atopisk eksem.
Forekomst
Atopisk dermatitis er en af de mest hyppigste hudlidelser i Danmark[1]. Incidensen i Danmark har været støt stigende gennem de sidste 50 år, men ser nu ud til at flade ud. Ligende stigninger er set i andre EU-lande[1]. I 1960 var det 2% af alle børn og unge der havde atopisk dermatitis, hvor dette tal nu er 15-20%[2]. Årsagen til stigningen er ukendt[1-2].
Atopisk dermatitis debuterer typisk i de tidlige barneår, således at 60% får lidelsen inden for 1-1,5 leveår, 90% inden for de første 5 leveår og 10% efter 5 års alderen. Debut i voksenalderen er sjældent[1].
Ætiologi
Årsagen til atopisk dermatitits er multifaktorelt, dvs. en blanding af genetik, miljø, psyke, allergi, irritanter, mikroorganismer og andre ukendte årsager[2].
Patologisk mekanisme
Den patogenetiske mekanisme bag atopisk dermatitis er ikke helt klarlagt, men man ved at der sker en Th2 polarisering af immunresponset, hvilket fører til produktion af IgE. En anden faktor for sygdommen er en ødelagt hudbarriere og en øget mængde af IgE-medierede allergier. Den ødelagte hudbarriere skyldes hos 1 ud af 3 en mutation i genet for overfladeproteinet Filaggrin[1].
Symptomer
Atopisk dermatitis viser sig ved kløe og eksem, der hos spædbørn især debuterer i ansigtet. Specielt perioralt og på kinderne[2]. Der ses ofte flare-up ved kontakt med syreholdig mad[2].
Hos nogle debuterer det tidligt og forsvinder inden skolealderen. Hos andre varer det livslangt og hos tredje debuterer det sendt.
Diagnose
Diagnosen atopisk dermatitis kan stilles på baggrund af UK Working Party criteria. Udfra disse har man atopisk dermatitis hvis man har et kløende udslæt og mindst 3 af følgende:
- Debut før 2 års alderen
- Anamnese med eksem i bøjefure
- Tør hud
- Astma eller allergisk rhinitis (eller atopisk sygdom hos første grads slægtninge hvis barnet er under 4 år)
- Synligt eksem I bøjefurer (eller på kinder og/eller ansigt hvis barnet er under 4 år)
Behandling
Behandlingen af atopisk dermatitis går ud på at kontrollere akutte tilfælde med opblussen, vedligeholdelsesbehandle når huden er i ro, behandle komplikationer og øge livskvaliteten. Behandlingen kan være topikal eller systemisk[1].
Behandling er fugtighedscreme og lokalsteroid (lokale immunmodulerende stoffer).
Komplikationer
Atopisk eksem er associeret til astma bronkiale, allergisk rhino-konjunktivitis, type I hypersensibilitet, kontakteksem og håndeksem af både den allergiske og irritative type. Risikoen for håndeksem tredobles når man har atopisk dermatitis[1].
Op til 70% af børn med svær atopisk dermatitis udvikler astma sammenlignet med 20-30% af børn med mild atopisk dermatitis. Ca. 30% udvikler allergisk rhinoconjunktivitis[1]. Der er øget risiko for infektioner[1].
Prognose
Mange bliver symptomfrie i 7-12 års alderen.
Links
Referencer
- Udredning og behandling af patienter med atopisk dermatitis (Dansk Dermatologisk Selskab)
- Atopisk dermatitis, fødevareallergi og urtikaria (F-M8)
Sidst opdateret 19. maj 2023