Perfusions-ventilations scintigrafi kaldes også for V/Q-scintigrafi. Her anvendes scintigrafi, dvs. hvor man optager den radioaktive udstråling der sker ved indtagelse af isotoper. Med denne teknik kan man både vurdere perfusion, dvs. hvorvidt blodet er i stand til at komme rundt i hele lungevævet og ventilation, dvs. hvorvidt luft er i stand til at komme rundt i hele lungevævet.
Teknikken varer ca. 1 time og patienten skal lægge helt stille. Undersøgelsen undføres på en nuklearmedicinsk afdeling.
Ulempen ved at anvende V/Q-scintigrafi er at det er vanskeligt at vurdere en kronisk underliggende lungesygdom. Her er CT bedre. V/Q-scintigrafi er generelt bedre til at diagnosticere en perifer lungeemboli, mens CT er bedre til de centrale lungeembolier.
Sidst opdateret 19. maj 2023