n. opticus er den 2. hjernenerve der dannes af axoner fra øjets nethinde.

Læs mere om dens forløb under synssansen.

Bemærk at n. opticus og n. trochlearis er de ENESTE to hjernenerver der krydser.

n. opticus er den eneste hjernenerve der udelukkende løber i CNS og derfor er den også myelineret af oligodendrocytter og ikke af schwanske celler. Den er også indkapslet i alle tre hjernehinder fremfor epineurium, perineurium og endoneurium som man ser omkring nerverne i PNS. n. opticus rammes heller ikke af Guillain–Barré syndrome hvor immunceller angriber nerveceller i PNS. Da fibrene i CNS ikke kan regenereres i modsætning til i PNS, vil en læsion af n. opticus føre til irreversibel blindhed.

Det blinde punkt i øjet skyldes mangel på fotoreceptorer i det punkt af retina hvor n. opticus forlader øjet.

Fibertyper

N. opticus opstår fra ganglieceller i retina, der fører speciel somatisk afferenter. Nerven og retina er udviklingsmæssigt og strukturelt en fremskudt del af diencephalon. Den er opbygget af ca. 30% af samtlige hjernenervefibre og har stor funktionel betydning. Den er tykt myeliniseret.

Kerner

Tractus opticus afgiver ca. 90% af sine fibre til corpus geniculatum laterale. De resterende 10% går bl.a. til colliculus superior og prætectale kerner. Via fasciculus longitudinalis mediales integreres signalerne med bl.a. vestibulære kerner og nc. Edinger-Westphali.

Corpus geniculatum laterale ligger i bagerste del af thalamus. Colliculus superior ligger i den tectale region (corpus quadringemina), der udgør den dorsale flade af mesencephalon.

Apparante udspring

Ved chiasma opticum på grænsen mellem fossa cranii anterior og fossa cranii media|media.

Intrakranielle forløb

Tractus opticus løber lateralt rundt om de mesencephale cerebrale pedunkler. Fra chiasma opticum løber den i subarachnoidalrummet fremad og lateralt.

Duraperforation

De 3 hjernenerver omgiver nerven som en skede, som når helt frem til bulbus. Den kommer ind i orbita gennem canalis opticus i fælles duraskede med n. og v. ophthalmica.

Ekstrakranielle forløb

Nerven fortsætter skråt fremad i orbita til bulbus oculi.

Funktion

Synsindtryk og afferente led i lysrefleksen. Den er også vigtig for opretholdelsen af balancen i forskellige kropsstillinger.

Udfaldssymptomer

Ved overskæring af n. opticus fås total blindhed på ipsilaterale øje. Der fås andre synsudfald ved læsion i chiasma, tractus eller Meyers loop.

Test

Synsfelterne tjekkes systematisk – øvre og nedre 2 kvadranter på begge øjne. n. opticus kan testes på følgende måde:

• Synsstyrke: Test hvert øje for sig !
• Snellens tavle b) Synskort c) Sengebordsmateriale: Aviser, ugeblade etc.
• Tælling af fingre i 1 meters afstand e) Registre håndbevægelser? f) Registrere lys ?
• Synsfelt: Anvend konfrontationstest.
• Fundus oculi: Undersøges med ofthalmoskop: Dæmp lyset I lokalet . Sæt dig overfor pt . Bed pt. fixere et punkt bag dig i øjenhøjde. Ved ofthalmoscopi af højre øje: Tag ofthalmoskopet I din højre hånd og sæt det op til dit eget øje. Kig på pt.s øje gennem ofthalmoskopet i samme horisontale plan som øjet, i en vinkel på ca. 15 grader fra fiksationslinien. Fang den “røde refleks”. Nærm dig herefter pt.s øje uden at flytte ofthalmoskopet og bliv stadig i horisontalplanet med øjet. 1-2 cm fra øjet kan papillen identificeres. Fokuser på denne.
• Pupiller: Registrer: Størrelse, form, ensartethed, reaktioner på lys og konvergens.

Klinik

En skade på n. opticus vil ofte føre til tab af synet samt tab af pupilrefleksen. Synstabet afhænger af hvor skaden mellem retina og synsbarken er sket. Generelt gælder der:

• En skade anteriort for chiasma opticum giver synstab på samme side som skaden sidder.
• En skade i chiasma opticum giver synstab lateralt i begge synsfelter (bitemporal hemianopsi) om man f.eks. ser ved en tumor i hypofysen.
• En skade posteriort for chiasma opticum giver synstab på modsatte side som skaden sidder.

Sidst opdateret 19. maj 2023