Et begreb i sundhedsøkonomi der beskæftiger sig med nytte af den næst bedste anvendelse af ressourcerne, dvs. hvor meget nytte er vi villige til at opgive.
Alternativ omkostningen angiver, hvad det er nødvendigt at opgive, for at få et gode. Hvis man vælger at deltage i en forelæsning om sundhedsøkonomi, så er alternativ omkostningen for en selv, den nytte man kunne have opnået ved den næstbedste anvendelse af tiden – som fx kunne være at bruge tiden til at være i fitnesscenter eller gå på arbejdet. For familien er alternativomkostningen den nytte som kunne være opnået ved at fx havde gjort rent hjemme. For patienterne er alternativomkostningen den nytte, som de kunne have opnået, hvis man havde brugt tiden sammen med patienterne. Når man nu har valgt at gå til forelæsning (som for rationelle individer så vil være den bedste anvendelse af tiden og derfor det valg, som forventes at give størst nyttet), så kan man ved alternativ omkostningen vurdere ”prisen” for det bedste valg.
Begrebet er teoretisk og vanskelig at opgøre i praksis, men har stor betydning for prioritering og vurdering af, om ressourceallokeringen er en rationel udnyttelse af ressourcerne. Økonomisk evaluering handler om at finde frem til alternativ omkostningen ved til og fravalg i sundhedsvæsenet. Hvis man sammenligner en række substituerbare alternative (i fx en QALY-league tabel), så kan man se, hvad alternative omkostningen er ved at vælge alternativer, der er mindre omkostningseffektive. Her vil alternativomkostningen være den sundhedsforbedring ”man går glip af”, fordi man ikke har valgt de mest efficiente alternativer.
Eksempel
Antag at 100.000 kr. kan bruges til:
Hvis man vælger løsning 1 er den alternative omkostning den nytte de 50 patienter havde haft af et forebyggelsesprogram, mens hvis man vælger løsning 2 er alternativ omkostning den nytte den ene patient ville have haft hvis man behandlede ham.
Sidst opdateret 19. maj 2023