Virus defineres som den mindste infektiøse enhed, der indeholder tilstrækkelig genetisk information til at kunne reproducere sig selv i en celle. Virus er således obligat intracellulære parasitter og derfor afhængige af levende værtsceller for at kunne overleve og reproduceres. En fremmed mikroorganismer der ikke betegnes som levende (fordi den ikke kan reproducere sig selv selvstændig, men anvender andre cellers reproduktionsapparat). Består ofte af en proteinkappe med glycoproteiner på overfladen der ofte udgør antigener for virussen. Indeni har virussen et genom der ofte er RNA men også kan være DNA.

Virus er fuldstændig afhængig af en celle der har den specifikke receptorer der passer til virussen.

Foruden genomisk materiale består den komplette infektiøse viruspartikel, betegnet virionet, af en proteinskal (kapsid) samt eventuelt en lipidkappe (envelope). Denne ydre beskyttelse tjener dels til at beskytte genomet under transport mellem modtagelige værtsceller (ellers ville genomet nedbrydes af nukleaser), og dels til at sikre, at viruspartiklen kan binde sig til disse celler. Endelig kan viruspartiklen indeholde ikke-strukturelle proteiner, der er af betydning for virusformeringen, inden dens eget genom bliver aktiveret i den nye værtscelle.

For de fleste virus med [RNA genom og enkelte med ssDNA taler man om positive-sense (plus-strenget) eller negative-sense (minus-strenget) for den enkelte streng, afhængig om de er komplementære til det virale mRNA eller ej. Positive-sense viral RNA læses i samme retning som det virale mRNA og dermed kan det eller en del af det umiddelbart translateres af værtscellen. Negative-sense viral RNA er komplementært til mRNA og skal konverteres til positive-sense RNA ved en RNA-afhængig RNA polymerase inden proteinsyntese.

Klassificering

Virus klassificeres på basis af en række egenskaber.

• Det første er deres nukleinsyre, som enten er DNA eller RNA.
• Dernæst om der er tale om et cirkulært genom eller lineært genom med dobbeltstrengede eller enkeltstrengede gener.
• Virus med et enkeltstrenget RNA-genom inddeles yderligere efter polaritet, dvs. om RNA’et kan oversættes til protein uden videre (positiv polaritet) eller først skal transkriberes (af en viruskodet RNA-afhængig RNA-polymerase) til komplementært RNA (negativ polaritet) .
• I nogle virus, f.eks. influenzavirus, består det genomiske materiale af flere separate RNA-molekyler, dette betegnes et segmenteret genom.
• Virus inddeles endvidere efter deres udseende. Man taler således om, hvorvidt virus er kappebærende eller ej.
• Også kapsidernes struktur er af betydning. De fleste virus er opbygget afmange ens enheder, der samles med en karakteristisk symmetri. Man taler derfor om kubisk symmetri (virus er opbygget som et icosahede eller spiralsymmetri).
• Yderligere inddeling kan foretages efter størrelse, replikationssted (kernen eller cytoplasmaet), fysisk-kemiske forhold (detergentfølsomhed, der normalthænger sammen med tilstedeværelsen af en lipidkappe) samt sekvensbestemmelse.

Generelt kan man sige, at DNA-virus oftest er dobbeltstrengede, har større genom, er mere genetisk stabile og typisk repliceres i cellekernen. RNA-virus er hyppigst enkeltstrengede, ofte med segmentret genom og ustabile med hyppige punktmutationer – pga. manglende proofreading. Replikationen foregår ofte i cytoplasmaet, og der dannes mange viruspartikler, som ikke kan repliceres videre (=defekte partikler).

Virus navngives – som andet biologisk materiale – på følgende måde:

• Orden = -virales
• Familie = -viridae
• Subfamilie = -virinae
• Genus = -virus
• Species = -virus

Diagnose

Virus påvises ved forskellige teknikker:

• Dyrkning
• Antigendetektion
• Gendetektion (f.eks. PCR)
• Celle/vævsmorfologi
• Elektronmikroskopi
• Påvisning af antistoffer (IgG, IgM, IgA og IgE)

Oprindelse

Virus menes ikke at have en fælles oprindelse, men menes at kunne opstå på mange måder. Virus har mere tilfælles med deres værtsorganisme end med hinanden.

Regressiv hypotese

Hypotese om at virus er rester af celler, der med tiden har mistet overflødige gener og fuldstændig tilpasset sig intracellulær replikation. Problemet med denne teori er at virus molekylært set ikke ligner parasitter.

Cellulær oprindelse hypotese

Hypotese om at virus er udviklet fra stykker af DNA og RNA, som er undslippet celler. Det kunne være mobile genetiske elementer som plasmider (nøgent DNA der kan udveksles mellem celler) eller transposomer (stykker af DNA der replikeres og flyttes rundt inden i celler). Problemet med denne teori er at det ikke forklarer komplekse strukturer som plasmider.

Co-evolution hypotese (virus first hypotese)

Hypotese der siger at virus er opstået samtidig eller endda før celler udfra komplekse proteinmolekyler og nukleinsyrer og har siden bestået/udviklet sig i cellerne. Problemet ved denne teori er at det ikke kan forklares hvordan virus skulle kunne opstå uden noget der vedligeholder det (cellerne).

Eksempler

Virus	Genom	Capsid	Kappe	Symptom	Smittevej	Inkubationstid	Behandling	Vaccine
HIV	ss-RNA (+)	Ja	Ja	Mindsket t-celle antal	Seksuelt/blod-blod kontakt (narkomaner)	Flere år	Anti-viral kemoterapi	Nej
VZV	ds-DNA	Ja	Ja	Skoldkopper	Luftbårne, direkt kontakt	9-21 dage	Acyclovir	Svækket levende
HSV	ds-DNA	Ja	Ja	Udslæt på enten genitalier eller læber.	Kontaktsmitte Dråbe/ spyt /sekreter	6-8 dage	Acyclovir	Nej
CMV	ds-DNA	Ja	Ja	Let influenza: Diare, opkastninger og feber.	Kropsvæsker, Sekreter, aerosoler.	4-8 uger	Ganciclovir	Nej
Norovirus	ss-RNA (+)	Ja	Nej	Opkastninger -> ublodig diare, feber, abdominalsmerter	fæcalt->oralt, oralt-oralt	12-48 h (Varighed 1-3 dage)	Rehydrering –vand, glukose og salt osv.	Nej
Rotavirus	ds-RNA	Ja	Nej	Opkastninger -> ublodig diare, feber, abdominalsmerter	fæcalt->oralt	2 dage (Varighed 3-8 h)	Rehydrering –vand, glukose og salt osv.	Vaccinen indeholder levende svækket human rotavirus
Adenovirus	ds-DNA	Ja	Nej	Alt fra common cold syndrome to pneumonia, croup, and bronchitis	fæcalt->oralt, oralt-oralt, via sekreter på hænder– inhalation– ikke-klorede svømmebasinerog tonometre hos øjenlæger	5-9 dage	Ingen behandling er nødvendig.	Ja (ukendt type)
Poliovirus	ss-RNA (+)	Ja	Nej	90 % ingen symptomer, 10% Feber, hovedpine og øm hals.	Fæcal-Oral	7-14 dage		Svækket levende
Influenza	RNA	Ja	Ja	Opkastninger, hovedpine, feber og diare.	Aerosoler	1-4 dage		Svækket levende
Rubella (Røde Hund)	RNA	Ja	Ja	Udslæt, feber, konjunktivitis og hævelser af lymfeknuder.	Aerosoler	14 dage		Svækket levende
Morbilli (mæslinger)	ss-RNA (-)	Ja	Ja	Feber, hoste, løbende næse, røde øjne, røde udslæt	Aerosoler	10-14 dage		Svækket levende
Hepatitis A	ssRNA (+)	Ja	Nej	Ingen	Fæcal-Oral	2-6 uger	Ingen	Inaktiveret
Hepatitis B	ds-DNA	Ja	Ja	Appetitløshed, Kvalme, opkast, mild feber, mørk urin	Blod-blod kontakt	4-20 uger	Ingen	Indeholder en af viruskappens proteiner. Hepatitis B surface antigen (HBsAg).
Hepatitis C	ss-RNA (+)	Ja	Ja	Generelt milde, appetitløshed, Træthed, Kvalme, Muskel og ledsmerte, Vægttab	Blod-blod kontakt	2-23 uger	Ingen	Nej
Hepatitis D	ss-RNA (-)	Ja	Ja	Samme som B, da denne kun eksisterer i sammenhæng med B.	Blod-blod kontakt.	4-24 uger	Ingen	Ja – da vaccination imod B, forhindrer D.
Hepatitis E	ss-RNA (+)	Ja	Nej	Samme som A	Fæcial-oral	2-8 uger	Ingen	Nej
EBV	RNA	Ja	Ja	Feber, Halssmerter, Universel lymfeknudesvulst, Træthed, Hovedpine, Splenomegali, Hepatomegali	Kontaktsmitte Dråbe/ spyt /sekreter	4-7 uger	Ingen	Nej
RSV	ss-RNA (-)	Ja	Ja	Respiratorisk tragt infektion	Aerosol – Næsesekret-fingre- næse, Bronchiolitis (astma lignende)	2-8 dage	Ribavirin	Nej
Fåresyge				Hovedpine, pancreatitis, feber, parotitis	Aerosoler	2-3 uger	Ingen	Svækket levende

Sidst opdateret 19. maj 2023