Rombergs test

Rombergs test eller Rombergs manøvre er en neurologisk test, der også ofte anvendes til fulde mennesker. Den baserer sig på at for at kunne holde balancen skal kontrollen med minimum 2 af 3 af de nedenstående sanser være bevaret:

  • Proprioception – evnen til at sanse kroppens rummelige position
  • Vestibulær funktion – evnen til at sanse hovedets rummelige position
  • Synet – der anvendes til at overvåge og justere for ændringer i positionen

En patient som f.eks. har problemer med proprioception kan godt holde balancen alligevel hvis han har hovedbalance og synet i orden. Patienten anbringes stående med samlede ben og kigger ligeud. Hvis patienten ikke har balanceproblemer i denne tilstand, bedes patienten om at lukke øjnene, hvorefter balancen igen vurderes.

  • Balanceproblemer allerede med åbne øjne: Negativ Romberg Tyder på at ataksien er cerebellær.
  • Udelukkende balanceproblemer med lukkede øjne: Positiv Romberg (påvisning af Rombergs tegn eller Rombergisme). Tyder på at ataksien er sensorisk dvs. lokaliseret til proprioception eller vestibulær sans.

Hvis pt kan opretholde balance med åbne øjne, er cerebellum intakt. Hvis to af de tre øvrige systemer er i orden, bør personen være i stand til at påvise en rimelig grad af balance. Når pt bedes om at lukke øjnene bortfalder synssansen. Dette efterlader kun to af de tre resterende systemer. Hvis der enten er en vestibulær sygdom eller en proprioceptiv dysfunktion, vil patienten have svært ved at opretholde balancen, dvs. der optræder sensorisk ataksi.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *