Ecstasy har det systematiske navn (RS)-1-(benzo(d)(1,3)dioxol-5-yl)-N-methylpropan-2-amine og kaldes også for Metylendioxymetamfetamin (MDMA). Det er et stof der ses meget almindeligt ved stofmisbrug.
Ecstasy er lovligt i Danmark som receptpligtig lægemiddel. Det er registreret som et Liste B euforiserende stof ((https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=46422)).
Udover MDMA kaldes en lang række andre stoffer også hyppigt for ecstasy:
Ecstasy tabletter
I misbrugmiljøet sælges ecstasytabletter ofte som farvede tabletter med logoer på. Når ecstasy tabletter sælges i misbrugmiljøet er det dog langt fra altid kun MDMA de indeholder. Ofte kan de også eller i stedet indeholde mCPP, 2C-B, MDA, PMA, amfetamin eller koffein.
En rapport fra Sundhedsstyrelsen tilbage fra 2009 viste at 35% af de tabletter politiet beslaglægger indeholder MDMA, mens hele 60% indeholdte mCPP. Dette er dog et fald, fordi en tilsvarende analyse fra 2008 viste at dengang var det 88% af tabletterne der indeholdte MDMA ((http://www.sst.dk/publ/publ2009/cff/ecstasy/xtasyrap_1kvart_09.pdf)). Dosis i tabletterne kan også variere kraftigt fra 1-89 mg. Typisk skal der en mængde på 80-120 mg til for at få en rus((http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2000/rus_bio/Rusmidlernes_biologi-1.htm#42448)).
Farmakokinetik
Ved oral indtag kommer virkningen ca. 30 minutter efter og holder ca. i 4-5 timer, hvor højdepunktet er ca. efter 1-1½ time. Hvis man sniffer det kommer virkningen efter 10 minutter, højdepunktet efter 30 minutter og rusen varer 2-3 timer.
MDMA er letopløselig i vand. Maksimal plasmakoncentration opnås efter 1,5-3 timer. S-formen har en biohalveringstid på 4 timer, mens R-formen har en biohalveringstid på 10 timer. Stoffet udskilles med nyrerne.
Farmakodynamik
MDMA virker ved at blokere noradrenerge, cholinerge, dopaminerge og serotonerge neuroners reuptake. Derfor øges koncentrationen af noradrenalin, acethylcholin, dopamin og serotonin kraftigt i hjernen. Virkningen for ecstasy skyldes især aktivering af serotonerge receptorer.
Det er svært at få effekt 1-2 uger efter indgift af MDMA, da hjernens serotoninbalance skal gendannes. Derfor er MDMA på mange måder uegnet som misbrugsstof.
Virkninger
De kortsigtede virkninger af ecstasy er:
- Intens eufori
- En følelse af forbinding til andre mennesker, især andre som har taget MDMA.
- En markant forøgelse i vigtigheden og udtrykkelsen af glæde, kærlighed og andre positive følelser
- Følelsen af noget enormt vigtigt eller fundamentalt positivt er lige ved at ske
- En fornemmelse af mental klarhed
- Mydriasis (udvidede pupiller)
- Rastløshed
- Appetitsvigt
- Øget kropstemperatur
- Fokus- og koncentrationsbesvær
- Spændte kæber og gniden mellem tænder
- Svedige håndflader
- Tør mund
- Øget puls og blodtryk
Bivirkninger og toksicitet
De fleste kortsigtede toksiske virkninger, skyldes svigt i hjernens temperaturreguleringscenter, hvilket medfører nedbrydelse af musklerne og nyresvigt til følge. Det er muligt at undgå dette ved at drikke rigeligt med vand. Dog skal vandforgiftning også undgås (en tommelfingerregel siger ½ l vand pr. time), og der skal derfor være samtidig indgift af elektrolytter (Na+, Ca2+, Cl–, K+).
For at undgå tandskader tyer visse MDMA-brugere til sutter, slik og calcium-kosttilskud. Dette har begrænset virkning, men kan til en vis grad modvirke ekstrem spænding i kæberne. Hvis dette ikke er muligt, anvender brugere 400-600 mg Ibuprofen 3-4 gange dagligt i dagene efter for at minimere smerte og hævning i kæbemuskulaturen.
MDMA’s toxicitet lader til at være betinget af MDMA’s nedbrydelse, som frigiver superoxid.
En af de mere alvorlige bivirkninger ved ecstasy er, når der indtræder en overophedning af kroppen. Tilstanden ses hos et fåtal af personer og på nuværende tidspunkt kan der ikke gives en udtømmende biologisk forklaring på fænomenet. Det man ser, er en temperaturstigning til over 41 grader. Ved denne temperatur begynder blodet at koagulere inde i blodårerne. Små klumper af blod sætter sig således fast overalt i de mindste blodkar, kaldet kapillærer. Døden indtræder efter ét til to døgn.
Historie
Ecstasy blev første gang patenteret af Merck i 1914 som et stof der blev anvendt til at syntetisere et andet blødningsstoppende lægemiddel. Først langt senere blev dens euforiserende virkning kendt. Det var lovligt i USA frem til 1985 hvor det blev anvendt til psykoterapi. I 70’erne dukkede det op i misbrugsmiljøet og blev især i 80’erne populært.
Sidst opdateret 19. maj 2023