Der findes i alt fire typer orthomyxovirus, som kan give sygdom i mennesker. De tre af disse virus kaldes influenzavirus og benævnes rype A, B og C. Orthomyxovirus D giver en febril sygdom og kan overføres ved flåtbid. Sygdommen diagnosticeres sjældent og er ikke set i Danmark.

Fælles for gruppen er:

• Segmenteret genom. Det vil sige fysisk adskilte enkeltstregede RNA-molekyler, som hver koder for et eller flere proteiner.
• Pleomorft virus med kapsid, som er helisk symmetrisk opbygget.
• Kappebærende (deriveret fra cellemembranen) og dermed detergent- og alkoholfølsomme.
• Virus repliceres i cellekernen.
• Efter overstået primærinfektion er personen kun delvist immun.
• Almindeligt forekommende.

WHO anvender følgende nomenklatur overfor influenza til bestemmelse af antigentypen:

• A/Moscow/10/99 (H3N2)
• Influenzatype (A, B og C)/Sted hvor virus blev isoleret/Virusstamme/Året for virusisolation.

Komplikationer af influenza er ofte bakteriel pneumoni af S. pneumoniae, S. aureus eller H. influenzae eller Encephalitis.

Influenza A

Influenza A giver årlige tilbagevendende infektioner og optræder ofte epidemisk i vinterhalvåret. Den er tillige årsag til verdensomspændende epidemier (pandemier). Disse optræder med uregelmæssige mellemrum, i gennemsnit hvert 33. år.

Struktur

Virus har 8 RNA-gensegmenter, som i viruspartiklen er omgivec af nukleoprotein. Generne er yderligere beskyttet af et proteinlag bestående af matrixprotein. Virus er kappebærende, og denne indeholder tre vigtige proteiner: hæmagglutinin, neuraminidase og M2-protein.

Epidemiologi

Influenza A er på mange måder et unikt virus. Svømmefugle og vadefugle er dette virus’ naturlige vært. Disse fugle inficeres med influenza og udskiller score mængder virus flere uger i fæces. De har typisk ingen symptomer på infektionen, og virus ændrer sig ikke meget i sådanne fugle. Anderledes forholder det sig, hvis et influenzavirus inficerer en ikke-naturlig vært. Her er virus i stand til at ændre sig betydeligt ved gentagne mutationer (antigendrift) og kan blive til et mere virulent virus. Dette ses ved H-typerne 5 og 7 i høns, hvor virus kan ændres til en såkaldt højpatogen variant. Dette var tilfældet i Sydøstasien i 2007, hvor et HSNl-virus dræbte millioner af hønsefugle. Samtidig har det vise sig, at dette virus er i stand til at inficere andre unaturlige værter som katte og mennesker. Indtil videre er virus ikke i stand til at forårsage epidemier i mennesker, men man frygter, at detce på et tidspunkt vil ske.

Der har i der sidste århundrede været tre humane pandemier. Den alvorligste i 1918-19 (kaldes Den Spanske Syge) blev forårsager af et højpatogene HlNl fugleinfluenzavirus, som var tilpasset mennesker ved antigendrift. Undersøgelser har vist, at dette virus var i stand til både at inficere fugle via 2,3-bundet sialinsyre og mennesker via 2,6-bundet sialinsyre. Virus gav anledning til en høj forekomst af influenzapneumoni, og mere end 40 millioner mennesker menes at være døde af dette virus.

Baggrunden for pandemiemes opståen skal findes i virus’ opbygning: Hvis to virus inficerer samme celle, vil de frigjorte gener kunne rekombinere vilkårligt. Dette giver potentielt 254 muligheder for generering af et virus med en ny sammensætning. Fænomenet kaldes gendisk reassortering eller antigenskift. Hver gang der har været en pandemi, har et nyt influenzavirus fortrængt det allerede eksisterende. Hver gang har det nye virus været af en anden hæmagglutinin-subtype end det gamle virus, og hver gang er hæmagglutiningenet af fugleoprindelse. Der er således i dag ingen tvivl om, ae et influenzavirus kan springe fra fugle til mennesker. Virus smitter typisk ikke direkte fra de naturlige værter, men skal have lov til at ændre sig i eksempelvis høns eller kalkuner. Grisen har været foreslået som en rugekedel for nye virus, idet den har såvel 2,3- som 2,6-bundet sialinsyre og kan således lettere end mennesker inficeres med virus fra fugle. Der er således to muligheder for, at et nyt virus kan blive i stand til at inficere mennesker: Reassortering mellem to virus og mutationer i fugleinfluenzavirus.

Klinik

Influenza inficerer hvert år 10-30% af befolkningen. I 2007 var det et H1Nl og et H3N2-virus, der gav anledning til betydelig morbiditet og mortalitet, især blandt i forvejen svækkede personer. Man regner med, at 500-1.500 personer hvert ar dør i Danmark i relation til influenza. Inkubationstiden er 3-4 dage, og symptomerne på influenza er pludselig høj feber, muskelsmerter, hovedpine og hoste, men en del af patienterne får kun lettere symptomer. Varigheden er en lille uge. Børn kan udskille influenzavirus i adskillige dage, efter at de er blevet klinisk raske.

Patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) eller astma kan få forværring af deres lungesygdom, og personer med marginale kardiale
reserver kan manifest hjerteinsufficiens eller AMI i tilslutning til influenza grundet øgede krav til hjertet. Personer, som dør i relation til influenzaen, hører oftest til de sidste to grupper.

Komplikationer til influenza er hos børn otitis media, hos voksne sinuitis og pneumoni. Hos immunkompromitterede patienter udvikler influenza sig oftere til pneumoni, som kan få et fatalt forløb.

Diagnose

Til kliniske formål påvises virus bedst i luftvejssekret med PCR-teknik. Antigendetektion kan foretages hurtigere, men har for ringe sensitivitet, til at infiuenza kan udelukkes. Patienter med typiske symptomer under en influenzaepidemi vil have influenza i 2/3 af tilfældene, uden for epidemitider i få af tilfældene.

Behandling

To grupper af farmaka har effekt ved influenza. Amantadin og rimantadin hæmmer M2-proteinet, som regulerer pH i viruspartiklen, mens stofferne zanamivir og oseltamivir hæmmer virus’ neuraminidase, således at virus ikke frigøres fra den inficerede celle. Begge farmakagrupper mindsker varigheden af ukompliceret influenza med 1-1½ dag og mildner sygdommen. Stofferne er primære undersøgte på patienter med ukompliceret influenza, og der mangler fortsat undersøgelser hos høj-risiko patienter og hos patienter med svær influenza.

Ved M2-hæmmer-behandling kan ofte isoleres resistent virus, som er vist at kunne smitte videre til andre patienter i usvækket grad. Resistensforholdene omkring neuraminidasehæmmerne er foresat uklare, selvom resistensudvikling er beskrevet under behandling med oseltamivir, men i Danmark er resistent virus sjældent, idet stofferne ikke anvendes i betydelig grad.

Profylakse

Vaccine er effektivt til at forebygge influenza. Influenzavaccination hindrer influenza hos normale voksne i 50-75%, mens virkningen er noget mindre (30-50%) hos personer i risiko for komplikationer. Men vaccinen hindrer dødsfald i op til 80% hos risikopatienterne. Influenzavaccinen virker ikke ret længe ad gangen, og vaccination må gentages hvert år, dels fordi immunresponset ikke er optimalt, dels fordi virus ændres konstant.

På hospitaler, plejehjem og andre institutioner opstår influenza som følge af nosokomiel smitte. Da en sådan smitte kan være fatal for en risikopatient, anbefales grundig håndhygiejne. Virus er kappebærrende og inaktiveres derfor af sprit og sæbe.

Influenza B

Influenza B giver årlige tilbagevendende infektioner og optræder ofte epidemisk i vinterhalvåret.

Influenza B giver nøjagtig de samme symptomer som influenza A og med samme sværhedsgrad hos risikopatienterne. Det er særlige børn og ældre, der
rammes af dette virus. Dette virus eksisterer kun i en subtype, inficerer kun sjældent dyr og ændres derfor primære ved mutationer.

Influenza B har ikke antigen shift.

Diagnostik

PCR på luftvejssekret.

Behandling

Neuraminidasehæmrnere, men ikke M2-hæmmere, virker over for influenza B-virus som ved influenza A.

Influenza C

Influenza C er det mindst virulente og menes kun at give anledning til sporadisk forkølelse.

Historie

Hver gang der er opstået et influenzavirus af en ny type ((nyt H protein)), som kan inficere mennesker, er der opstået en pandemi.

• 1918 H1N1 – den spanske syge
• 1947 H1N1
• 1957 H2N2 – den asiatiske influenza
• 1968 H3N2 – Hong Kong influenza
• 1977 H1N1

Vaccine indikationer

Indikationer for at man bør få en influenza vaccine er:

• Kroniske lungesyge
• Kroniske hjerte/karsyge
• Personer med diabetes mellitus
• Immundefekte individer
• Personer over 65 år
• Plejehjemsbeboere
• Hospitalsansatte

Sidst opdateret 19. maj 2023