Spogvurderingsredskabet er et forsøg på sprogvurdering af alle børnehavebørn mellem 3 og 5 år inden skolestart. Formålet er at teste børnenes sprogevner tidligere og igangsætte initiativer på et tidligt stadie. Det er lovpligtigt at foretage sprogvurderinger i børnehaven. Sprogvurderingsredskabet er baseret på forskning og er afprøvet i en række pilottests.

Sprogvurderingsredskabet vurderer følgende egenskaber ved barnets sprog:

• Produktivt talesprog: Det produktive talesprog omfatter bl.a. ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier samt barnets forståelse af en række ord, begreber og komplekse sætninger.
• Receptivt talesprog: Det receptive talesprog er den anden del af talesproget, som omfatter sprogforståelse.
• Lydlig opmærksomhed: Peger frem mod senere afkodningsfærdigheder (at kunne identificere bogstaver og skrevne ord) og indbefatter barnets færdigheder i at bearbejde lyde og genkende og benævne bogstavnavnene. Barnets færdigheder i forbindelse med lydlig opmærksomhed og bogstavkendskab kan også medvirke til at identificere børn, der er i risikozonen for ordblindhed.
• Kommunikative kompetencer: Siger noget om, hvordan barnet bruger sproget i forskellige kommunikative situationer

Gennemførsel af test

For at testen kan gennemføres, skal følgende forhold med barnet være i orden:

• Sprogvurderingen skal finde sted i et rum, hvor du kan sidde stille og uforstyrret med barnet.
• Af hensyn til gennemførelsen af de forskellige test er det mest praktisk, hvis du og barnet sidder rundt om et hjørne ved et bord.
• Det er vigtigt allerede fra start at få etableret en god kontakt til barnet.
• Du skal tænke på at bevare den gode kontakt til barnet, fx ved at bekræfte barnet i, hvad barnet gør, motivere og støtte barnet samt give barnet tid til at svare – uden dog at hjælpe barnet mere end det, der er angivet som tilladt i forbindelse med de enkelte test.
• Det er vigtigt, at det er barnets sprog og kognitive udvikling, der bliver testet, og ikke fx barnets evne til at sidde stille. Her er din faglighed og dine egne erfaringer med det konkrete barn meget nyttige.

Hvis barnet mister koncentrationen undervejs, kan du kortvarigt afbryde testen (fx ved at tale om noget andet). Det kan sikre, at barnets manglende koncentration ikke kommer til at påvirke vurderingen af barnet. Efter en kort pause kan du starte forfra på den del, I var i gang med.

Fortolkning af resultat

Resultatet af en sprogvurdering skal betragtes som et kvalificeret øjebliksbillede af et barns sproglige kompetencer, der bør indgå i en samlet faglig vurdering af det enkelte barns behov. Sprogvurderingsresultatet kan altså ikke stå alene, men skal altid anvendes som led i en helhedsvurdering af det enkelte barn.

Derudover er sprogtilegnelse heller ikke et statisk fænomen. Tværtimod er såvel sprog som sprogtilegnelse dynamiske størrelser, dvs. at begge dele hele tiden udvikler sig. Udviklingen er imidlertid ikke ’lineær’ på den måde, at alle børn tilegner sig sprogets forskellige dimensioner (som ord, grammatiske konstruktioner m.m.) i det samme tempo eller på den samme måde. Derfor er der nogle indbyggede dilemmaer forbundet med at lave en præcis sprogvurdering.

Det første dilemma bunder i den meget store spredning i sprogtilegnelsen inden for hver af aldersgrupperne, hvilket vil sige, at der er meget vide grænser for, hvad der er typisk sprogudvikling. Det kan derfor være svært at give et sikkert svar på, hvornår barnet ikke har en alderssvarende sproglig udvikling, og at en pædagogisk indsats derfor er påkrævet. Et andet dilemma er, at der er forskel på børnenes individuelle udviklingsprofiler, således at nogle børn er langsommere end andre, uden at dette kan tages som et udtryk for en indsatskrævende sproglig forsinkelse. Flere af disse børn
vil nemlig helt af sig selv udvikle sproget, også selvom det tilsyneladende foregår i et langsommere tempo. Anvendelsen af et hvilket som helst sprogvurderingsmateriale vil derfor resultere i et vist antal falsk positive, altså børn som sprogvurderingsmaterialet vurderer for lavt, men som ikke reelt har nogen sprogforsinkelse eller sprogvanskeligheder. Det største problem er dog selvfølgelig de falsk negative, altså de børn, som overses, fordi disse børn ikke får den pædagogiske opfølgning, som de har brug for.

Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddet og skolen gør det til en del af den daglige praksis at være opmærksom på børnenes sprogtilegnelse, så der løbende følges op på de børn, der viser tegn på ikke at have et aldersvarende sprog, selvom den tidligere sprogvurdering ikke har fundet nogen tydelige tegn på, at barnets sprogtilegnelse er forsinket

Links

• Sprogvurderingsredskabet
• Vejledning
• Registreringsskema 3-årig
• Materiale til sprogvurdering
• Registreringsskema 3-årig til forældre
• Udregning af score
• Inspirationsmateriale
• Støttemateriale

Sidst opdateret 19. maj 2023