Insulin er et hormon der dannes i pancreas. Insulins primære funktion er at sænke blodsukkeret, hvis det bliver for højt. Det gør insulin på flere måder. Dels øges glukoses optag ind i kroppens forskellige væv, herunder leveren og muskler, hvorved det fjernes fra blodet. I leveren øges glykogenesen, dvs. omdannelsen af glukose til glykogen. Glykogenolysen, dvs. nedbrydelsen af glykogen til glukose, hæmmes i muskler og leveren. Glykolysen, dvs. forbrændingen af glukose til pyrovat, øges i lever og muskler. Dannelse af triacylglycerider udfra fedtsyrer, glukose og pyrovat forstærkes også af insulin.

En af insulins vigtigste funktioner er at få glukose fra blodet ind i kroppens celler. Dette gør insulin ved at stimulere translokationen af glukosetransportører (GLUT) i cellemembranerne. Insulin binder til en insulinreceptor der sidder i cellemembranen. Dette aktiverer receptoren, der så intracellulært igangsætter en reaktionskaskade. Dette får vesikler med indkorporeret GLUT-transportører til at fusionere med cellemembranen, så der derved kommer flere GLUT-transportører i cellemembranen. Derved øges transporten af glukose ind i cellerne, fordi der nu er flere transportører.

Sidst opdateret 19. maj 2023