Processus mastoideus er en lille prominens på os temporale der findes lige bag øregangen og lateralt for processus styloideus. Ordet “mastoid” kommer fra græsk og betyder “bryst”, hvilket hentyder til formen.
Processus mastoideus fungerer som hæfte for en lang række muskler, som f.eks. m. sternocleidomastoideus. Den er større ved mænd end ved kvinder – og ved nyfødte er den stort set væk.
En infektion i celler i processus mastoideus kaldes for mastoiditis. Dette kan være en sekundær infektion til mellemørebetændelse.
Sidst opdateret 19. maj 2023