Transduktion

Transduktion er overførsel af DNA ved hjælp af bakteriofager. Bakteriofager er virus, der kan inficere bakterier og overføre DNA, enten som plasmid eller som mindre DNA-stykker til inkooperering i værtscellens genom. Når der er tale om plasmid, undergår værecellen det lyriske forløb, dvs. bakterien producerer nye fager, ud fra plasmid-DNA, i store mængder, for så selv at gå til grunde og frigive fagerne til omgivelserne. Ved det lysogene forløb ses inkorporering af bakteriofagens DNA i bakteriens genom. DNA bliver replikeret gennem flere generationer og er dermed stumt tilstede. På et tidspunt startes fagproduktion, og bakterien går til grunde analoge til det lyriske forløb. Når DNA skal indsættes i de nye fager, medtages nogle gange nærtliggende bakterielt DNA, til tider hele gener og dermed egenskaber, der så kan overføres til nye bakterier. På grund af fagernes forskellige opbygning kan man ved fagtypning på bakterier udføre epidemiologisk forskning og opsporing af smittekilder. Dette er specielt relevant for Staphyloroaus aureus og Salmonella. Mutationer og overførsel af genetisk materiale er vigtigt for bakteriernes overlevelse. En del tilfælde vil ikke gavne bakterien, men til tider opstår en mere levedygtig organisme under de givne omstændigheder. På den måde består slægten.


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *