Pneumoni eller Lungebetændelse er en inflammation, som regel forårsaget af infektion, der involverer alveolerne i lungerne. Det er en akut infektiøst betinget inflammation af lungeparenkym.

Forekomst

10% af alle henvendelser i almen praksis skyldes nedre luftvejsinfektioner (NLI), hvilket groft sagt er pneumoni og akut bronkitis. Ud af disse har 10-15% pneumoni. Alligevel får 70% antibiotika, hvilket betyder der er en overbehandling med antibiotika, da antibiotika ikke virker mod akut bronkitis (([http://www.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2013/nekrolog_over_den_atypiske_pneumoni.htm Nekrolog over den atypiske pneumoni]))

Ætiologi

Pneumoni skyldes en virus- eller bakterieinfektion. Hvilken der er tale om, varierer ofte med alderen.

Patientgruppe	Hyppigt	Undertiden	Sjældent
Børn < 5 år	RSV Parainfluenza Adenovirus	Pneumokokker H. Influenzae	Mycoplasma
< 65 år og ingen underliggende sygdom	Pneumokokker Mycoplasma	Chlamydia H. Influenzae Luftvejsvirus	Legionella S. aureus M. tuberculosis
> 65 år eller underliggende sygdom	Pneumokokker H. Influenzae Luftvejsvirus	S. aureus M. catarrhalis Gram-neg. stave	Legionella M. tuberculosis Svampe

Symptomer

• Hoste
• Dyspnoe
• Ekspektoration
• Stingsmerte
• Stetoskopi forenelig med pneumoni

Infektionstegn

• Feber
• Forhøjet C-reaktivt protein
• Forhøjede leukocyter

Diagnose

Pneumoni diagnosen stilles klinisk. Hvis diagnosen ikke kan bekræftes med røntgen, kaldes det for klinisk pneumoni. Ingen symptomer, objektive fund eller parakliniske undersøgelser, har tilstrækkelig sensitivitet til med sikkerhed at stille diagnosen. Derfor stilles den klinisk udfra en samlet vurdering, hvor det typisk er en medtaget patient med luftvejssymptomer, feber, påskyndet respirationsfrekvens, fokale pulmonale fund med krepitation og/eller dæmpning, CRP > 50 mg/l og kort symptomvarighed.

Den mikrobiologiske ætiologi (hvilken bakterie der er tale om), kan udelukkende stilles på baggrund af en mikrobiologisk undersøgelse – aldrig kun på baggrund af klinikken eller røntgen.

Man inddeler pneumoni i følgende typer:

• Pneumoni erhvervet udenfor sygehus
• Nosokomiel pneumoni
• Pneumoni hos immundefekte patient
• Aspirationspneumoni

Man kan også inddele i bronkopneumonier hvor pneumien ses spredt, ofte bilateralt, eller lobar pneumonier hvor det ses i en hel lap.

Radiologi

Nytilkommet infiltrat, der kan være obært, diffust, interstitielt, evt. bilaterale infiltrater, på røntgen af thorax.

Røntgen bruges til at stille diagnosen pneumoni. Det kan ikke bruges til at se om en patient er blevet rask.

Hvis behandlingen ikke virker, tages et nyt røntgen.

Behandling

I nogle tilfælde behandles pneumoni med antibiotika. Hvis CURB<3 og patienten har en sikker tarmfunktion, behandles med peroral antibiotika. Ellers initieres med i.v. antibiotika. Valg af præparat og varihed, kan opsummeres med denne tabel:

Overskriftstekst	CURB<3	CURB=>3
Intravenøst	Penicillin G	Penicillin G+ciprofloxacin
Peroral	Penicillin V	Kontraindiceret initialt
Penicillinallergi	Cefuroxim/clarithromycin	moxifloxacin
Varighed	7 dage	10-14 dage

Hvis man starter med intravenøs antibiotika og skal vurdere hvornår patienten skal over i peroral behandling, skal patienten i over 16 timer have:

• Tp < 38 grader
• Respirationsfrekvens < 24/min
• Puls < 100/min
• Systolisk tryk > 90 mmHg
• Iltmætning > 90%
• Spiser og drikker

Komplikationer

Der kan påvises Pleuraeksudat i op til 50% af tilfælde med pneumoni.

Sidst opdateret 19. maj 2023