Tonsillitis er en betegnelse for halsbetændelse, hvor der ses infektion af tonsillerne. Kaldes også for Akut pharyngo-tonsillitis.
Symptomer
- Synkebesvær
- Ømme angulærglandler
- Kulderystelser
- Feber
- Alment ubehag
- Hovedpine
Børn med halsbetændelse klager ofte over ondt i maven, kvalme og opkastninger.
Man kan også nogle gange få øresmerter af tonsillitis. Dette skyldes at det er n. glossopharyngeus der innerverer tonsillejet, og at denne også innerverer mellemøret ved n. tympanicus (forskudt smerte).
Objektiv undersøgelse
Der findes typisk forstørrede og injicerede tonsiller med hvidgrå belægninger og injicerede ganebuer.
Ætiologi
Kan både skyldes infektion med virus og infektion med bakterier. Viral halsbetændelse udvikler symptomer langsommere end bakteriel halsbetændelse.
Virale årsager
I 70% af alle tilfælde skyldes det en viral infektion.
- Adenovirus
- Influenzavirus
- Rhinovirus
- Respiratorisk syncytial virus
- Coxackievirus
Bakteriel årsag
I ca. 30% af alle tilfælde skyldes det en bakteriel infektion.
- Hæmolytisk streptokok Gr. A (Streptococcus pyogenes)
- Gruppe C streptokok
- Gruppe G streptokok
- Fusobacterium necrophorum
- Corynebacterium difteriae
- (Gonokokker)
Undersøgelser
Ved mistanke om halsbetændelse kan man generelt enten lave en strep A test eller podning.
Strep A test
Man kan udføre en Strep A test, hvor man poder fra tonsillerne. Det er en immunologisk test baseret på påvisning af antigener i streptokokkernes cellevæg. Bemærk at denne test kun tester for gruppe A streptokokker – og ikke f.eks. gruppe C og gruppe G streptokokker. Sensitiviteten er 93-95% og Specificiteten er 95-100%.
Podning
Ved podning fra tonsiller, kan man tjekke for alle bakterier. En podning tager tid, hvorfor en strep A test er meget mere udbredt. Ved podning hvor man har mistanke om andet end gruppe A streptokokker, skal mikrobiologisk afdeling adviceres.
Behandling
For at vurdere hvorvidt halsbetændelse skal behandles med antibiotika, udregnes en score baseret på Centor-kriterierne. Ved denne får man point for forskellige fund, og jo flere fund desto højere er risikoen for at man har en GAS infektion og dermed skal have antibiotika.
- Temperatur over 38 grader = 1 point
- Højrøde tonsiller og belægninger = 1 point
- Hævede angulær glandler = 1 point
- Fravær af hoste = 1 point
- Alder < 3 år = -1 point
- Alder 3-14 år = 1 point
- Alder 15-44 år = 0 point
- Alder > 45 år = -1 point
Herefter kan man vurdere hvorvidt man skal give antibiotika baseret på anbefalinger fra DSAM:
Disse siger at hvis man har 4 point og derover og er alment påvirket, skal man have antibiotika. Har man 2-3 point eller over 4 point og ikke alment påvirket, skal man have antibiotika hvis en Strep A test er positiv. Har man under 2 point skal man ikke have antibiotika, men evt. symptomatisk behandling.
Medicinvalg
Førstevalg er Penicillin V. Herefter kan man prøve Clarithromycin eller Roxithromycin. Ved behandlingssvigt kan vælges Amoxicillin/clavulansyre eller Clindamycin.
Prognose
Halsbetændelse er en selvlimiterende sygdom, og de fleste kommer sig indenfor få dage uden antibiotisk behandling. Uden antibiotika er man symptomfrie inden for 3-7 dage – og antibiotika forkorter symptomvarigheden med 0,5-1 døgn.
I større grupper, f.eks. på kostskoler, kan GAS sprede sig som epidemier hvor virulensen øges, hvilket i sjældne tilfælde kan føre til udviklingen af en dræberbakterie.
Differentialdiagnoser
Hvis symptomerne udvikler sig langsomt, f.eks. over en uge, kan det være tegn på mononukleose.
Sidst opdateret 19. maj 2023