Lymfeknuder

Lymfeknuders placering i kroppen
Lymfeknuders placering i kroppen

Sekundært lymfoidt organ som overvåges af recirkulerende lymfocytter. Lille affladet, bønneformet organ der er indskudt i lymfekarsystemet. Findes især på halsen, armhulerne, lyskeregionen og langs de store kar i mediastinum og abdomen.

Mødested for lymfocytter og fremmede antigener – start af immunrespons. Lymfen gennemgår flere lymfeknuder og renses derfor totalt.

Antigener fra vævene bliver transporteret via afferente (tilførende) lymfekar til lymfeknuder, hvor lymfen tømmes i en marginal sinus. Fra lymfeknuden fører så efferente (fraførende) lymfekar lymfestrømmen videre, de samles og ender i blodbanen fx via vena subclavia.

De naive celler kommer ind i lymfeknuden ved interaktion med endotelceller i postkapillære venoler (kaldes HEV, high endotelial venules) i paracortex. Endotelcellerne udtrykker
celleadhæsionsmolekyler, som ”fanger” de naive celler, som herefter følger chemokingradienter vandrer ind i lymfeknuden. De naive B-celler har chemokinreceptor, der bevirker de vandrer til folliklerne i cortex, mens de naive T-celler udtrykker chemokinreceptor der bevirker de tiltrækkes til dendritceller i paracortex. Endelig er der i lymfeknuden et område, marven, hvor der fx ligger antistofproducerende plasmaceller.

Struktur

Yderst er der en fibrøs kapsel, og under den en marginal sinus, hvortil lymfen strømmer. Herunder er der en bark (cortex) også kaldet B-celle zonen, som er domineret af B-lymfocytter i follikler. I folliklerne findes også de follikulære dendritiske celler (FDC). Under cortex er der paracortex, eller T-celle området, der er domineret af T-celler og antigen præsenterende celler (APC).

Lymfeknudes opbygning
Lymfeknudes opbygning

Histologi

Omgivet af kapsel af tæt kollagent bindevæv hvis ydre overflade går over i det omgivende bindevæv. Fra kapslens indre overflade sendes
trabekler af tæt bindevæv ind i det lymfoide væv. Lymfeknuden har en konveks side, hvor afferente lymfekar trænger igennem kapslen og ind i lymfeknuden. Lymfeknuden har en konkav side hvor kapslen er fortykket (Hilum), hvor blodkar træder ind i lymfeknuden og efferente lymfekar forlader lymfeknuden.

Lymfeknuder på halsen

Ved undersøgelse af lymfeknuder på halsen ses efter udfyldninger og alle lymfeknuder palperes systematisk. Dette omfatter regio occipitalis, regio submentalis, angulus mandibulae, foran og bagved sternokleidomastoideus samt supra og infraklavikulært.

Lymfeknuder på halsen

Lymfeknuders dræneringsområde

Hævede lymfeknuder på hø. side af halsen tyder på patologi over diaphragma på hø. side, mens hævede lymfeknuder på ve. side af halsen tyder på patologi over diaphragma på ve. side og under diaphragma på begge sider.

Ved hævede lymfeknuder unilateralt kan man her se hvilken side man skal mistænke malignitet
Lymfeknuders drænrringsområder

Sidst opdateret 11. juni 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *