Alkaloider er organiske forbindelser indeholdende nitrogen (N). Alkaloider findes primært i planter og i mindre udstrækning i mikroorganismer og dyr. En eller flere nitrogenatomer er indeholdt i alkaloider, typisk som primære, sekundære eller tertiære aminer. Ordet alkaloid er afledt af alkali (basisk) og karakteristisk for de fleste alkaloider er at de har basiske egenskaber, idet N kan optage en proton.
N-atomerne i alkaloider kommer fra aminosyre precursorer, men kun få er involveret direkte i biosyntesen af alkaloider. De vigtigste prekursorer i biosyntesen af alkaloider er ornithin, lysin, nikotinsyre, tyrosine, tryptophan, anthranilsyre og histidin.
Betegnelsen pseudoalkaloider bruges ofte om alkaloider, hvor kun N inkorporeres på et sent tidspunkt i biosyntesen via transaminering, men hvor resten af molekylet stammer fra acetat/polyketid, shikimisyre og eller mevalonsyre/deoxyxylulose phosphat biosyntesen. Dette er modsat alkaloider, hvor aminosyrer indgår som en naturlig ”byggesten” i molekylet og ofte inkorporeres på et tidligt tidspunkt i biosyntesen.
Afledt af Ornithin
- Pyrrolidin alkaloider
- Tropan alkaloider
- Pyrrolizidin alkaloider
Afledt af Lysin
- Piperidin alkaloider
- Quinolizidin alkaloider
- Indolizidin alkaloider
Afledt af Nikotinsyre
- Pyridin alkaloider
Afledt af Tyrosin
- Phenylethylamin alkaloider
- Tetrahydroisoquinolin alkaloider
- Benzyltetrahydroisoquinolin alkaloider
- Modificerede benzyltetrahydroisoquinolin alkaloider
- Morphinan alkaloider
- Aporphin alkaloider
- Protoberberin alkaloider
- Phenethylisoquinolin alkaloider
- Terpenoid tetrahydroisoquinolin alkaloider
- Amaryllidaceae alkaloider
Afledt af tryptophan
- Indol alkaloider
- Beta-carbolin alkaloider (Pyridoindol alkaloider
- Terpenoid indol alkaloider
- Quinolin alkaloider
- Pyrroloindol alkaloider
- Ergot alkaloider
Afledt af Anthranilsyre
- Quinazolin alkaloider
- Quinolin alkaloider
- Acridin alkaloider
Afledt af histidin
- Imadazol alkaloider
Afledt af phenylalanin
- Ephedrin
- Cathinon
Afledt af acetat
- Coniin
- Capsaicin
Terpenoid alkaloider
- Valerian alkaloid
- Atisin
Steroid alkaloider
Afledt af cholesterol.
Purin alkaloider
Beslægtet med purinbaserne adenin og guanin.
Sidst opdateret 19. maj 2023