Human papilloma virus (HPV) er en gruppe af virus, som består af et dobbeltstrenget, cirkulært DNA-molekyle bestående af 8.000 basepar, som er omgivet af en proteinkappe. Arvemassen (genomet) indeholder områder, som koder for forskellige egenskaber, som fx regulering af viral transskription (E2), viral DNA replikation (E1og E2), celleproliferation (E5, E6, E7), kappeproteinerne (L1, L2) samt gen-ekspression og DNA-replikation. Det er kappeproteinet L1, der er anvendt som det aktive antigen i fremstilling af HPV-vaccinen.
Typer
På nuværende tidspunkt er mere end 100 typer af HPV karakteriseret molekylærbiologisk. Omkring 40 HPV-typer er i stand til at inficere hud og slimhinderne i området omkring kønsdelene og endetarmsåbningen (anogenitale typer). Cirka 15-20 typer er onkogene.[2].
På basis af molekylærbiologiske undersøgelser og epidemiologiske undersøgelser opdeles de genitale HPV-typer i følgende grupper:
- Høj-risiko (HPV 16, 18, 31, 33, 35, 39, 45, 51,52, 56, 58, 59)
- Sandsynligvis høj-risiko (HPV 26, 53, 66, 68, 73, 82)
- Lav-risiko (HPV 6, 11, 40, 42, 43, 44, 54, 61, 70, 72, 81, CP6108)
HPV 16 and HPV 18 er årsag til ca 70% af livmoderhalskræft tilfælde på verdensplan. HPV 6 og 11 er hyppigste årsag til eksterne kondylomer[2]. HPV er udover livmoderhalskræft også årsag til en lang række andre former for HPV-kræft.
Immunrespons
Det er også muligt at påvise antistoffer mod HPV i blodet. Immunsystemets svar på infektion med HPV er langsomt og tager nogle måneder. Antistoffer kan påvises i blodet længe efter, at infektion er overstået, men ikke alle personer udvikler antistoffer.
Diagnostik
Antistofundersøgelser har ikke værdi til diagnostik, bl.a. fordi infektionen ikke altid efterlader antistoffer, der kan måles i blodet.
Referencer
Sidst opdateret 19. maj 2023