Objektiv undersøgelse

Den objektive undersøgelse er en del af lægens samtale med patienten i en konsultation eller stuegang. Her undersøger lægen patienten, og kigger efter objektive fund, dvs. hvad han ser og ikke hvad patienten siger (anamnese|anamnesen).

Bevægeapparatet

Den objektive undersøgelse af bevægeapparatet inddeles i overekstremiteten, underekstremiteten og andre områder.

Overekstremiteten

  • Objektiv undersøgelse af skulderen
  • Objektiv undersøgelse af overarmen
  • Objektiv undersøgelse af albuen
  • Objektiv undersøgelse af underarmen
  • Objektiv undersøgelse af håndled
  • Objektiv undersøgelse af hånden

Underekstremiteten

  • Objektiv undersøgelse af hofteled
  • Objektiv undersøgelse af låret
  • Objektiv undersøgelse af knæled
  • Objektiv undersøgelse af underbenet
  • Objektiv undersøgelse af ankelled
  • Objektiv undersøgelse af bagfodsled
  • Objektiv undersøgelse af foden

Ryggen

  • Objektiv undersøgelse af rygsøjlen
  • Objektiv undersøgelse af sacroiliacaled

Nyfødte

  • Ortopædisk undersøgelse af nyfødte

Systematik

Den objektive undersøgelse skal være systematisk og skal vægtes afhængig af den enkelte patient. Traume-patienter skal derfor ikke udsættes for samme undersøgelse som ikke akutte patienter. Systematikken er dog ikke forskellig.

Inspektion (Look)

Beskrivelse af:

  • sår
  • hud (misfarvning, cyanose, lividitet, induration)
  • behåring
  • fejlstilling
  • abnorm vinkling
  • hævelse/ødem
  • atrofi af muskler – omfangsforskel (evt. omfangsmål).

Palpation (Feel)

  • Direkte/indirekte ømhed
  • Ledansamling
  • Tumor
  • Hudtemperatur

Vaskulær status

  • Puls forhold,
  • Kapillærrespons
  • Venefyldning
  • Hudfarve
  • Behåring.

Puls forhold vurderes distalt fra og proksimalt. Herudover undersøges om der fremkommer lividitet ved elevation og vene-genfyldningstiden noteres. Ved mistanke om fraktur skal vaskulær status beskrives inden evt. røntgenundersøgelse.

Bevægelse (Move)

Angives eventuelt i grader og kan måles såvel aktiv bevægelse|aktivt som passiv bevægelse|passivt. Man bemærker om der er skurren og smerter ved bevægelse og i hvilken stilling det eventuelt fremkaldes. Indskrænket bevægelse noteres. Præcise gradantal er ikke væsentlige.

Motorisk og sensorisk funktion

Sensibilitet

Undersøges ved let berøring med finger eller vatpind, mens patienten kigger væk eller lukker øjnene. Kulde, varme, vibrations- og stillingssans kan også vurderes.

Smertesansen

Smertesansen er evnen til at skelne spidst fra stumpt. Med lukkede øjne angiver patienten, om en given genstand er spids eller stump.

Stereognostisk sans

Stereognostisk sans er evnen til at erkende genstande uden synets hjælp. Typisk undersøges 2-punktsdiskriminationen på hånden ved hjælp af bøjet papirclips. Med et let tryk berøres fingerpulpa med 1 eller 2 ben af clipsen. Den mindste afstand, der på pulpa kan erkendes som 2 punkter er normalt 2-3 mm.

Senereflekser

Overekstremiteten:

  • Bicepsrefleksen
  • Tricepsrefleksen
  • Brachioradialisrefleksen

Underekstremiteten:

  • Patellarsenerefleksen
  • medial-haserefleksen
  • Akillessenerefleksen
  • Plantarrefleksen (Babinski).

Kraft

Kraft kan bedømmes neurologisk ved gradsskala 0-5:

  • 0: Ingen kontraktion
  • 1: Spor af kontraktion.
  • 2: Aktiv bevægelse, når tyngden elimineres.
  • 3: Aktiv bevægelse mod tyngden.
  • 4: Aktiv bevægelse mod tyngde og modstand.
  • 5: Normal kraft.

Nedsat kraft kan være betinget af en række andre årsager end neurologisk. Ved akut skade er den ofte smertebetinget eller forårsaget af selve læsionen f.eks. muskel/senelæsion eller nerve skade. Ved mere kroniske tilstande som fejlstillinger og andre deformiteter kan betyde at musklerne fungere insufficient, der kan medføre nedsat masse og kraft.

Stabilitet af led

Typisk foretages stabilitetsundersøgelse af fingrene specielt grundleddet af 1. finger, knæ- og ankelleddet. Men en række andre led kan også testes for instabilitet. En sikker stabilitetsundersøgelse kræver nogen erfaring.

Specielle tests

For nogle led/regioner findes en række special test.

Funktionsundersøgelse

Beskriv hvad patienten kan og hvorledes det foretages. F.eks. ”gangen er haltende med vægtoverføring til venstre ben” eller ”patienten kan ikke flektere aktivt over yderleddet af 3. venstre finger”

Traumer

Hos traume-patienten er det vigtigt at beskrive skaderne (inspektion), foretage palpation, vurdere direkte og indirekte ømhed, og vurdere de neurovaskulære forhold på ekstremiteten. Kan patienten foretage aktiv bevægelse, er der sensibilitet, puls og kapillærrespons?

Patienter med åbenbare frakturer og fejlstillinger skal ikke undersøges regelret for bevægeudslag eller ledstabilitet. Derimod skal der ordineres røntgenundersøgelse med henblik på dokumentation af skaderne.

Fejlstillinger

Svære fejlstillinger skal altid korrigeres og stabiliseres med bandage inden røntgenundersøgelse. Ofte er stæk i længde aksen med passende modtræk tilstrækkeligt.

Videoer

Links

  1. Dansk Reumatologisk Database (DANBIO)
  2. Basal journalføring og Objektiv undersøgelse af Bevægeapparatet (SDU)

Sidst opdateret 24. juni 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *