Hantavirus

Hantavirus er en virus der tilhører Bunyavirus familien. Det er små, kappebærende enkeltstrengede RNA vira.

Smitte

Der er tale om zoonotiske vira, dvs. det er vira hvor dyr kan smitte mennesker. De naturlige reservoirer er bl.a. mus og rotter, og de bliver ikke syg af at have Hantavirus.

Hantavirus udskilles i gnavernes fæces, spyt og urin. Mennesker kan smittes ved indtagelse af inficerede fødevarer, bid eller kontaktsmitte med gnaverne.

Hantavirus smitter ikke fra menneske til menneske.

Inkubationstid

Man mener inkubationstiden er 2-3 uger, men kan variere med 1 til 6 uger.

Ætiologi

Hantavirus kan give tre syndromer:

  • Nephropatia Epidemica (NE)
  • Hemorrhagic Fever with Renal Syndrom (HFRS)
  • Hantavirus Cardiopulmonary Syndrome (HCPS)

HFRS kommer af de virusstammer som man kalder for Old World Hantavirus, mens HCPS kommer af de virusstammer man kalder for New World Hantavirus. Det er de enkelte virustyper der afgør hvor alvorlig sygdommen bliver.

Ved HE ses milde influenzaligende symptomer efterfulgt af nedsat nyrefunktion. Ved HFRS ses også influenzalignende symptomer, som så efterfølges af smerter i ryg og mave, sløret syn, rødme i ansigtet og nakken eller røde øjne. Senere i forløbet ses lavt blodtryk, shock, proteinuri og evt. nyresvigt. Ved HCPS ses også influenzalignende symptomer som så efterfølges af vejrtrækningsbesvær, lungeødem og eventuelt respiratorisk svigt, proteinuri og myositis.

Dødeligheden kan variere fra 0,1% til 50%, afhængig af type.

behandling

Lindring af symptomer.

Links


Sidst opdateret 19. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *